5. maj: Publikumskoret

Kom og syng med i Publikumskoret. Det er gratis, og det er for alle.
Vi skal bl.a. synge sange fra nogle af de operaer, du kan opleve på Den Jyske Opera i den kommende sæson. Du behøver ikke kunne læse noder for at være med. 

Sted: Den Jyske Opera i Frichsparken, Aarhus
Dato: Lørdag 5. maj 2018 kl. 14.00-15.30
Pris: Gratis. Tilmelding nødvendig senest 1. maj.

April: BarselsOperatoriet

Har du lyst til et lille pusterum i hverdagen sammen med din baby? 
Musik, sang, leg og bevægelse stimulerer både den voksne og baby i BarselsOperatoriet på Den Jyske Opera.

Sted: Den Jyske Opera, Frichsparken, Aarhus
Datoer: Tirsdag 10. april. Onsdag 11. april. Fredag 13. april.
Pris: 70 kr. pr. baby (3-10 måneder). Voksne gratis 

August: Passageren

Lisa, en tidligere SS-vagt fra koncentrationslejren Auschwitz, konfronteres med sin fortid, da hun på et skib på vej over Atlanten ser en mystisk passager, som minder hende om en fange, Marta. Det tvinger fortrængte minder frem om krigens rædsler, og hun graver dybere ned i fortidens løgne og modsigelser, indtil hun endelig beslutter sig for at konfrontere den mystiske passager...

Operachef Philipp Kochheim har valgt Passageren som sin første forestilling på Den Jyske Opera.

Opføres i Musikhuset Aarhus 22.-28. august 2018

April-maj: Brus & bobler

Den Jyske Opera præsenterer en festlig scenisk korforestilling med Den Jyske Operas Kor. 

Brus & bobler er en fejring af de bedste og allermest kendte operakor sat i en dramatisk sammenhæng med klaverakkompagnement. Glæd jer til at mærke bruset fra de store operakor og de smukke arier fra Madame Butterfly, Maskarade, Carmen, Porgy og Bess og meget mere. 

Turné til Hjørring 21. april, Vejle 22. april, Skanderborg 24. april, Aarhus 5.-6. maj.

Ny sæson åbner 1. maj i Aarhus

Forestillinger i Musikhuset Aarhus i sæson 2018-19

Opera for voksne. Spar penge og køb operapakke:
Passageren, 22.-28. august 2018
Carmen 24. november - 1. december 2018
Kleopatra, 1.-9. marts
María de Buenos Aires, 31. marts 2019

BabyOpera:
HjerteLyd 11.-19. januar 2019 (billetsalg fra efteråret 2018), opføres på Godsbanen, Aarhus.

Spar 225 kr. på operapakke

Operapakke: Køb 3 af de 4 forestillinger for voksne med Den Jyske Opera i Musikhuset Aarhus sæson 2018-19 og spar 75 kr. pr. billet,  min. kr. 225.

23. april 2018: Forsalg åbner (køb operapakke)
1. maj 2018: Billetsalgsstart (alm. løssalg.)


Tilmeld dig nyhedsmail og få link til forsalg/operapakke direkte i din indbakke.

NYHEDSBREV


Modtag nyheder om opera, vind billetter og meget mere.
Tilmeld dig Den Jyske Operas nyhedsbrev.

Tidligere forestillinger i sæson 2017/18

Brødre

Den Jyske Opera opfører Susanne Biers film Brødre som opera i 2017 som en del af Musikhuset Aarhus' Bier Trilogi.

Den nye danske opera bliver instrueret af Kasper Holten, og Steffen Aarfing skaber scenografien. Komponisten er den danskfødte islænding Daníel Bjarnason og librettisten er Kerstin Perski (Reumertprisbelønnet for Skriftestolen).

Operaen blev opført i Musikhuset Aarhus 16.-22. august 2017.

Elskovsdrikken

Donizettis berømte kærlighedskomedie handler om den ulykkelige og generte Nemorino, der forelsker sig hovedkulds i den smukke og stolte Adina. Nemorinos kur til Adina udvikler sig dog til en tragikomisk affære, da den unge skønhed i stedet falder for den attraktive Belcore.

Operaen blev opført på danmarksturné fra 6. oktober - 2. december 2017

Aarhus 2017

Den Jyske Opera har været involveret i tre store begivenheder i samarbejde med Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017:

Brødre – opera baseret på Susannes Biers oscarvindende film og en del af Bier Trilogien. Opført i Musikhuset Aarhus 16.-22. august 2017.
GrowOp - international operafestival for børn og unge (kunne opleves fra 14.-26. november 2017)
Intet – opera baseret på Janne Tellers prisvindende ungdomsroman (Spillede 4.-8. februar 2017).

Hug en hæl og klip en tå

Den Jyske Opera har i 2017 været på turné med børneoperaen Hug en hæl og klip en tå. Musikken er fra Rossinis Askepot arrangeret på nye og overraskende måder. 

La Traviata

Den smukke og karismatiske prostituerede, Violetta Valéry fra Paris, står over for et skelsættende valg; penge eller kærlighed? Violetta vælger kærligheden og forelsker sig i sin unge beundrer, Alfredo Germont, men beslutningen viser sig at få frygtelige konsekvenser…

La Traviata var på danmarksturné fra 1. februar - 23. marts 2018

Julesang & messingklang

For 13. år i træk indbød Den Jyske Opera og Prinsens Musikkorps til fælles julekoncerter, der rundede år 2017 af. Koncerterne blev dirigeret af Bo Holten.
11., 12. og 13. december i Sankt Lukas Kirke, Aarhus.