del med andre

Navn: Signe Asmussen
Dette foto kan downloades til trykbrug. Klik på fotoet og gem den store version.
Dette foto kan downloades til trykbrug. Klik på fotoet og gem den store version.
Titel: Sopran
Beskrivelse:

Uddannelse:
Det Kongelige Musikkonservatorium i København og studier ved Anthony Rolfe-Johnson og Diane Montague.

Synger i sæson 09/10 på Den Jyske Opera:
Idamante i Idomeneo, Kongen af Kreta

Tidligere engagementer på Den Jyske Opera:
Cherubino i Figaros bryllup (06/07)

Andre engagementer m.m.:
Signe Asmussen har sunget som solist med en stor del af landets orkestre og kor. Hendes store interesse for kammermusik og ny kompositionsmusik har bragt hende sammen med ensembler som Copenhagen Saxophone Quartet, Esbjerg Ensemble og Storstrøms Kammerensemble med hvem hun igennem årene har udviklet et tæt samarbejde.
Hun er en af landets mest efterspurgte lied-fortolkere og er medstifter af Liedkompagniet ledet af pianisten Christian Westergaard. Gennem et mangeårigt fast samarbejde med pianisterne Arne Jørgen Fæø og Christen Stubbe Teglbjærg har hun givet et utal af koncerter herhjemme og i udlandet, hvor hun også har arbejdet med prominente pianister som Howard Shelley og Rudolf Janssen med recitals i Whigmore Hall i London, Symphony Hall i Birmingham og Concertbegouw i Amsterdam.

Hun har blandt andet sunget Mahlers Rückert Lieder i Tivolis Koncertsal, Alban Bergs Sieben Frühe Lieder med Københavns Filharmoniske Orkester og sange af Schönberg, Zemlinsky samt Berlioz’ Les nuits d’ete med Aalborg Symfoniorkester dirigeret af Michel Tabachnik. Derudover er hun en hyppigt anvendt solist blandt danske kammerorkestre og har sunget et utal af koncerter med Københavns Drengekor og Concerto Copenhagen.
Signe Asmussen fik sin britiske debut på Wigmore Hall i 2003 med en koncert til ære for Carl Nielsen. Efterfølgende har hun kunnet opleves med Camerata Salzburg i en Mozart/Schubert weekend på The Symphony Hall Birmingham, hvor hun blandt andet sang Mozarts Ch'io mi scordi di te og Schubert lieder.

Hun fik sit dramatiske gennembrud med Holland House’s opsætning af Kim Helwegs opera Stalingrad. Hun har efterfølgende blandt andet sunget partierne som Cherubino i Mozarts Figaros Bryllup, Minerva og Melante i Monteverdis Odysseus’ hjemkomst på Det Kongelige Teater, Berta i Kasper Bech Holtens opsætning af Rossinis Barberen i Sevilla, Suzuki i en kammeropsætning af Puccinis Madama Butterfly, Valencienne i Lehars Den Glade Enke på Operaen og som solist med Radioens Big Band i Den Kongelige Ballets udgave af West Side Story på Operaen.

Signe Asmussen er en af de få sangere der både mestre det klassiske og rytmiske repertoire. Hun er forsanger i et af de bedste danske salsabands Salsa Loca, som hun jævnligt turnerer med, og synger hertil i det internationalt anerkendte Barsel-baserede orkester Picason.

Indspilninger:
Weber: Meine Lieder, Meine Sänge (Classico)
Mozarts Mass In C Major (Classico)
Nørholm: Songs Of Their Times (Kontrapunkt)
Mortensen: Songs (Dacapo)
Fra Højskolesangbogen (Dacapo)

Priser og legater:
Signe Asmussen modtog Holstebro Musikpris i 2002, Sonning-Fondens legat, Tonny Landy og Tove Hyldgaards legat samt Aksel Schiøtz-prisen i 2009. 

Opdateret januar 2010

   
Tilbage

Den Jyske Opera
Musikhuset Aarhus
Skovgaardsgade 2C
8000 Aarhus C
Tlf. 89 40 91 10
info(at)jyske-opera.dk

følg os