del med andre

Navn: Erik Bekker Hansen
Dette foto kan downloades til trykbrug. Klik på fotoet og gem den store version.
Dette foto kan downloades til trykbrug. Klik på fotoet og gem den store version.
Titel: Tenor
Beskrivelse:

Uddannelse:
Diplomeksamen fra Nordjysk Musikkonservatorium (2005) med undervisning af Ingelise Suppli. Har efterfølgende videreuddannet sig gennem privat undervisning i London og masterclasses ved Philip Langridge, Malcolm Martineau, Roger Vignoles, Werner Hollweg og Helmuth Rilling.  

Synger i sæson 13/14 på Den Jyske Opera:
Arturo i Lucia di Lammermoor ('14)

Tidligere engagementer på Den Jyske Opera:
Spoletta i Tosca ('13)
Basilio og Curzio i Figaros bryllup ('12)
Ruiz i Trubaduren ('11) 
Il Maestro di Ballo i Manon Lescaut ('10)
Arbace og Ypperstepræst i Idomeneo ('10)
Harry i Pigen fra Vesten ('09)
Bror i Det er så sandt, som det er løgn ('09)
2. præst i Tryllefløjten ('08) 
Borsa i Rigoletto ('07)  

Fastansat tenor i Den Jyske Operas Kor siden 2004.  

Andre engagementer m.m.:
Erik Bekker Hansen er medstifter af Aarhus KammerOpera og har i dens regi sunget flere hovedpartier. Han har på Nordjysk Musikkonservatorium sunget rollen som Macheath i opsætningen af Brittens version af The Beggars Opera i februar 2004.  

Han er en aktiv liedsanger og solist, og har medvirket som solist i opførelser af bl.a. Bachs Juleoratoriet, Carl Nielsens Fynsk Forår, Händels Messias og Orffs Carmina Burana med orkestre som Aalborg Symfoniorkester, Aarhus Bachselskab, Randers Kammerorkester og Ensemble Zimmermann.  

Indspilninger:
Ingen Blomst i Verdens Lande – Lyriske sange af Kuhlau, Heise, Barnekow og Bechgaard (Danacord 2010).  

Priser og legater:
Vinder af Nordjysk Musikkonservatoriums solistkonkurrence i 2004. Erik Bekker Hansen modtog Odd Fellow Ordenens musikpris til unge kunstnere i 2004, Rebild Musikpris i august 2005 og i november 2011 Redaktør Hans Voigts Mindelegat.    

Opdateret december 2013

   
Tilbage

Den Jyske Opera
Musikhuset Aarhus
Skovgaardsgade 2C
8000 Aarhus C
Tlf. 89 40 91 10
info(at)jyske-opera.dk

følg os