Navn: Dominique Moralez
Dette foto kan downloades til trykbrug. Klik på fotoet og gem den store version.
Dette foto kan downloades til trykbrug. Klik på fotoet og gem den store version.
Titel: Tenor
Beskrivelse:

Uddannelse:
Centre de Formation Lyrique ved Opera National de Paris samt studie i sanglitteratur på Steans Music Institute ved Ravinia Festivalen.

Synger i sæson 10/11 på Den Jyske Opera:

Grev Almaviva i Barberen i Sevilla

Andre engagementer m.m.:
Partiet som Grev Almaviva i Barberen i Sevilla har Dominique Moralez sunget adskellige gange herunder på Singapore Lyric Opera i 2007, Fujiwara Opera i 2008 og senest Opera de Nice i 2009.
Han kunne senest opleves som Ramiro i Rossinis Askepot på Shanghai Oriental Arts Center under ledelse af Maestro Xu Zhong i 2010. Samme år debuterede han desuden på både Opera National de Lorraine, Opera de Marseille, Opera Toulouse og Opera National de Bordeaux i rollen som Belfiore i Rossinis Rejsen til Reims. I sæson 08/09 debuterede han i samme rolle på Grand Theatre de Reims, Opera de Vichy, Opera Theatre de Metz samt Opera National de Montpellie, og fik i 2006 sin japanske scenedebut på Fujiwara Opera. I Japan har han også med succes kunne opleves som Tamino i France 3s tvproduktion af Tryllefløjten, der blev vist i både 2006 og 2007.
I Hong Kong har han blandt andet sunget rollen som Romeo i Gounods Romeo og Julie på Opera Hong Kong, og han kunne samme sted opleves i gallakoncert med Hong Kong Philharmonic Orchestra i 2009. Dominique Moralez har herudover blandt andet sunget rollerne som Laertes i Hamlet, Cassio i Othello og Fenton  De lystig koner i Windsor på Immling International Musikfestival, Beppe i Bajadser på Florida Grand Opera, Romeo i Romeo og Julie på Chautaqua Opera i New York samt Tamino i Tryllefløjten, Rodolfo i La Boheme og Nemorino i Elskovsdrikken på Emerald City Opera.

Han færdes ligeledes hjemmevandt på koncertscener verden over som aktiv og anerkendt tenorsolist. Han har blandt andet kunne opleves i Carmina Burana med Orchestre Philharmonique de Nice på turne i Seoul, som solist med Philippines Philharmonic Orchestra i Manila Metropolitan Cathedral-Basilika, i Honeggers Le Roi David med Hong Kong Bach Choir i 2006 på Le French May Festival Hong Kong. Samme festival gæstede han i både 2008 og 2009, hvor han var solist i henholdsvis Ramirez Misa Criolla og Berlioz Messe Solonelle, og i 2012 kan han opleves her i Beethovens 9. Symfoni. Han debuterede i Beijing som tenorsolist i Coleridge-Taylors Hiawatha's Wedding Feast på Forbidden City Concert Hall, og til december 2011 vender han tilbage samme sted som solist i Händels Messias.
Dominique Moralez har ved tidligere lejligheder kunne opleves herhjemme. Sammen med den danske sopran Helle Gössler Christensen har han blandt andet sunget ved Ribes 1300 års jubilæum under overværelse af Hendes Majestæt Dronning Magrethe og Hans Kongelige Højhed Prins Henrik.

Kommende engagementer byder på debut på Opéra de Toulon som Nicias i Massenets Thaïs og en række koncerter kaldet Love Story med sopran Helle Gössler Christensen på blandt andet Ølgod Festival og i Esbjerg Musikhus til fordel for UNICEF. I 2013 kan han ligeledes opleves som den amerikanske flypioner Howard Hughes i den britiske komponist Andrew Webb-Mitchells nyskrevne opera af samme navn.

Indspilninger
:
Songs of Awe and Wonder
af Andrew Webb-Mitchells (2009)

Opdateret januar
2011

   
Tilbage

Den Jyske Opera
Musikhuset Aarhus
Skovgaardsgade 2C
8000 Aarhus C
Tlf. 89 40 91 10
info@jyske-opera.dk