Navn: Birgitte Mellentin
Dette foto kan downloades til trykbrug. Klik på fotoet og gem den store version.
Dette foto kan downloades til trykbrug. Klik på fotoet og gem den store version.
Titel: Scenograf
Beskrivelse:

Født:
1951

Uddannelse:
Uddannet scenograf fra Statens Teaterskole i 1987

Engagement på Den Jyske Opera i sæson 09/10:
Scenograf på Idomeneo, Kongen af Kreta

Andre engagementer m.m.:
Birgitte Mellentin har skabt scenografi til opsætninger på langt de fleste danske teatre og har hertil også arbejdet i Sverige og Norge samt med film og tv. Opgaverne inkluderer klassiske dramatikere som Strindberg, Shakespeare, Molière, Ibsen, Kleist, Oehlenschläger og Tjekhov samt moderne dramatikere som Astrid Saalbach, Lars Norén, Botho Strauss, Jess Ørnsbo, Peter Asmussen og Sara Strindberg.
På Det Kongelige Teater har hun blandt andet skabt scenografi til De forkerte, Kjartan og Gudrun, Prinsen af Homburg, Det kvindelige selskab, Isbrandt, Astma 5, Fostbrødrene, Tilfældighedens engel, Anna Sophie Hedvig, Celestina, Hjemmeliv/Kabul, Parasitterne, To kvinder, Kat på et varmt bliktag og operaen Lucia de Lammamoor.
Blandt andre opgaver kan nævnes Mågen på Dr. Dante, Helligtrekongers aften på Odense Teater, Den ideelle ægtemand på Aalborg Teater, Glemslens kys og Kuren på Husets Teater, Så enkel er kærligheden på Rialto Teatret og Et vintereventyr på Aarhus Teater. Herudover har hun skabt scenografi til filmene Wikke & Rasmussen og Susanne Biers Det bli’r i familien.

Birgitte Mellentins scenografi kunne senest opleves i Ibsens Bygmester Solness på Det Kongelige Teater. I sæson 09/10 skaber hun blandt andet scenografi til Den russiske familie på Folketeatret og scenografi samt kostumer til Astrid Saalbachs Rødt og Grønt på Det Kongelige Teater.

Priser og legater:
Birgitte Mellentin vandt i 2004 en Reumert som Årets scenograf for Verdens Ende på Husets Teater og På sporet af den tabte tid på Aarhus Teater.

Opdateret januar 2010

   
Tilbage

Den Jyske Opera
Musikhuset Aarhus
Skovgaardsgade 2C
8000 Aarhus C
Tlf. 89 40 91 10
info@jyske-opera.dk