Navn: Antonello Palombi
Dette foto kan downloades til trykbrug. Klik på fotoet og gem den store version.
Titel: Tenor
Beskrivelse:

Uddannelse:
Studier ved Kate Gamberucci og Claude Thiolas

Synger i sæson 09/10 på Den Jyske Opera:
Dick Johnson i Pigen fra Vesten

Tidligere engagementer på Den Jyske Opera:
Festuge Classic (08/09)

Andre engagementer m.m.:
Antonello Palombi debuterede i 1990 som Pinkerton i Puccinis Madama Butterfly og har siden sunget på flere af Europas og Nordamerikas største operascener – blandt andet Glyndebourne, Seattle Opera, Deutsche Oper i Berlin, Granteatro La Fenice i Venedig, Suntory Hall i Tokoy, La Scala i Milano og Royal Albert Hall i London.
Hans repertoire strækker sig fra Mozart og Rossini til Verdi og Puccini, og han har således kunnet opleves som blandt andre Hertugen af Mantova i Rigoletto, Alfredo i La Traviata, Fenton i Falstaff, Don Ramiri i Cenerentola, Ferrando i Così Fan Tutte, Nemorino i Elskovsdrikken, Don José i Carmen og Macduff i Macbeth. Palombi har i de senere år specialiseret sig i det lyrisk-dramatiske repertoire og har især udmærket sig som Des Grieux i Manon Lescaut, Calaf i Turandot, Ismaele i Nabucco og titelpartiet i Otello. I 2007 debuterede han under stor opmærksomhed på La Scala som Radames i Aida, og året samarbejdede han med stor succes med Mark Delavan og Giordano Bellincampi på en opsætning af Tosca i Cincinnati, USA.

Udover diverse forestillinger verden over har Antonello Palombi også en omfattende koncertvirksomhed. Han har blandt andet sunget Verdis Arie da Camera og Inno delle Nazioni i Parma og Rom i 1999 har deltaget i Nytårs Gallaen i Frankfurt i 2004 og var med til at fejre 150 års jubilæet for Puccinis fødsel i Rom i år.
Antonello Palombi kan i fremtiden opleves i Andrea Chenier, Tabarro, Trovatore, Aida, Tosca, Turandot og Mefistofele i Tyskland, USA, Finland og Italien.

Indspilninger:
Antonello Palombi har indspillet en mængde CD’er, herunder blandt andet Verdi’s Falstaff med Anthony Michael More og Francis Egerton i 2001 (PHILIPS).

Link:
http://www.liricopera.com/

Opdateret april 2009

   
Tilbage

Den Jyske Opera
Musikhuset Aarhus
Skovgaardsgade 2C
8000 Aarhus C
Tlf. 89 40 91 10
info@jyske-opera.dk