Den Jyske Operas historie i overskrifter

1947

Den Jyske Opera grundlægges. I de første 35 år var scenen bl.a. Aarhus Teater, Helsingør Theater (i Den Gamle By), Gellerupscenen samt diverse århusianske sportshaller

1977

Den Jyske Opera bliver et turnerende operakompagni, der med de 5 landsdelsorkestre og Den Jyske Operas Kor opfører 2 operaer hvert år.

1982

Musikhuset Aarhus indvies og traditionen med stort anlagte augustforestillinger, der kun opføres i Århus, begynder.

1987

Den første danske produktion af Wagners Nibelungens Ring siden 1912 opføres.

1990

Udvikling og opførelse af forestillinger til børn og unge i hele Danmark.

2003

La bohème opføres med stjernerne Angela Gheorghiu og Roberto Alagna, takket være betydelig sponsor- og fondsstøtte.

2006

Skriftestolen uropføres (Reumertpris for Årets Opera) i Århus samt på Operaen i København, hvilket blev begyndelsen på årlige gæstespil på Det Kongelige Teater, Operaen/Gamle Scene.

2007

Den Jyske Opera opfører 51 forestillinger med fuldt symfoniorkester, gallakoncert med Angela Gheorghiu, 4 liedkoncerter med stjernesangere fra ind- og udland, juleforestillinger i samarbejde med Filuren og 16 korkoncerter med Den Jyske Operas Kor.

2008

Året byder på gallakoncert med Bryn Terfel i samarbejde med Musikhuset Aarhus og Aarhus Symfoniorkester samt Wagners magiske Den flyvende Hollænder og Mozarts elskede Tryllefløjten. Jule-CD udgives med Den Jyske Operas Kor.

2009

Donizettis fortryllende Elskovsdrikken charmerer publikum landet over og Puccinis karakteristiske Pigen fra Vesten kan for første gang opleves på en dansk operascene.

Den Jyske Opera
Musikhuset Aarhus
Skovgaardsgade 2C
8000 Aarhus C
Tlf. 89 40 91 10
info@jyske-opera.dk