- og skab værdi gennem æstetik og oplevelser!

Den Jyske Opera har i mere end 60 år arbejdet passioneret og professionelt med at skabe og opføre operaforestillinger på højeste internationale niveau. Det arbejde vil vi intensivere, styrke og målrette i fremtiden. Derfor vil vi gerne indgå flere partnerskaber med flere visionære virksomheder.

Opera er intense, sansemættede oplevelser, hvor hele følelsesregisteret bliver sat i spil. En kunstnerisk kraftudfoldelse, der kombinerer sang, musik, tekst, scenografi og skuespil og pirrer sanserne med store følelser, som vi alle kender – håb, kærlighed, sorg, had og jalousi.

Image-, kunde- og medarbejderpleje
Vores nuværende partnere består af engagerede virksomheder, der i kraft af partnerskabet forbedrer virksomhedens image og samtidig tilbyder deres gæster intense oplevelser og skræddersyede arrangementer. Virksomhedernes partnerskaber er også med til at åbne operaverdenen for deres medarbejdere, og derved stimuleres og inspireres medarbejderne til gavn også for virksomheden.

Kulturpartnere
Den Jyske Opera nyder desuden godt af samarbejde andre kulturhuse til gensidig inspiration og fordele for alle kulturnydere samt ildsjæle og dygtige partnere i landets teaterforeninger og Den Jyske Operas Venner.

Erhvervsklubmedlem eller sponsor

Vi tilbyder flere forskellige former for partnerskaber: Erhvervsklubmedlemskab eller en individuel sponsorkontrakt som f.eks. et forestillingssponsorat, eventsponsorat eller et leverandørsponsorat

Den Jyske Opera
Musikhuset Aarhus
Skovgaardsgade 2C
8000 Aarhus C
Tlf. 89 40 91 10
info@jyske-opera.dk