Premiere 4. marts 2017
Spillested Opføres i 12 byer landet over
Turné til 7. april 2017

Fakta

Gallaforestilling
Med solister, kor og landsdelsorkestrene

Musik
Uddrag af Den Jyske Operas mange forestillinger med danske overtekster

Varighed
Ca. 2,5 timer inkl. pause

Introduktion
Se oversigt for gratis introduktioner

Dirigenter
Tobias Ringborg er dirigent på følgende datoer:
4/3, 7/3, 8/3, 9/3, 14/3, 18/3, 25/3.

Tecwyn Evans er dirigent på følgende datoer:
15/3, 16/3, 23/3, 24/3, 4/4, 6/4, 7/4.

Billetsalg

Turné i hele Danmark
>> Se turneplan

Musikhuset Aarhus
2plus rabat
Få 50 kr. i rabat pr. billet ved køb af mere end én forestilling i Musikhuset Aarhus.
>> Køb billet

Alm. løssalg i Musikhuset Aarhus.
295 kr. / 415 kr. / 515 kr.
Billettelefon 89 40 40 40.
>> Køb billet online 

>> Se pladsoversigt for Store Sal i Musikhuset Aarhus

70 års opera

- En gallaforestilling fra Den Jyske Opera

I 2017 fejrer Den Jyske Opera 70-års jubilæum. Det bliver markeret med en glamourøs, underholdende og festlig gallaturné for alle operaelskere. 70 års opera er også en aften for nye publikummer og operajomfruer – med smagsprøver på store operaer med fantastisk musik, stort drama og flotte kostumer.

Gallaforestillingen 70 års opera byder på en musikalsk rejse gennem Den Jyske Operas fortid, nutid og fremtid. Publikum får mulighed for at opleve eller genopleve nogle af de største øjeblikke fra vores historie, men vil også blive præsenteret for helt nyskrevet musik.

Den visuelle ramme om Den Jyske Operas historie bliver skabt af instruktør Eva-Maria Melbye i samarbejde med scenograf og kostumedesigner Marcus Olson. Sammen står de for at understøtte musikken med stemningsfulde kulisser og festlige kostumer. 
70 års opera starter, hvor det hele begyndte; med uddrag fra Den Jyske Operas første opsætning i 1947, Carl Maria Von Webers Jægerbruden. Herfra vil aftenen byde på en tour de force af det bedste Den Jyske Opera har budt på de seneste 70 år; fra Franz Léhars Den Glade Enke til Richard Wagners Valkyrien, fra Mozart til Massenet samt helt nye værker. Der vil blandet andet være mulighed for at høre uddrag fra den nyskrevne opera Brødre. Forestillingen er en del af Susanne Bier trilogien, som opføres i samarbejde med Musikhuset Aarhus i forbindelse med Aarhus Kulturhovedstad 2017.


Program

 

Program pr. 09.11.2016 (med forbehold for ændringer) 
Opdateret 22.02.2017 

Carl-Maria Von Weber
(1786-1826)

Jægerbruden
Ouverture
Jægerkoret
Brudepigernes kor
Max' arie (Durch die Wälder): Magnus Vigilius

W.A. Mozart
(1756-1791)

Don Giovanni
Donna Annas arie (Or sai chi l'onore): Inger Dam-Jensen
Champagnearien (Finché dal vino): Lars Møller

Idomeneo
O voto tremendo

Giuseppe Verdi 
(1813-1901)

La Traviata
Forspil
Scene og duet fra 2. akt: Madamigella Valéry... Dite alla giovine
Violetta: Inger Dam-Jensen
Giorgio Germont: Lars Møller

Nabucco
Va pensiero (Slavekoret)

Pause

 

Richard Wagner
(1813-1883)

Valkyrien
Valkyrieridtet
Siegmunds arie (Winterstürme): Magnus Vigilius

Den flyvende hollænder
Hollænderens monolog (Die Frist ist um): Lars Møller

Daníel Bjarnason
(1979)

Brødre
Man goes to war 

Bo Holten
(1948)

Schlagt sie tot 
Uddrag              

Jules Massenet
(1842-1912)

Thaïs
Meditation 

Franz Léhar
(1870-1948)

Den glade enke
Vilja-lied: Inger Dam-Jensen

Carl Nielsen
(1865-1931)

Maskarade
Leander og Leonoars duet fra 3. akt (Ulignelig pige): Magnus Vigilius og Inger Dam-Jensen

Franz Léhar 
(1870-1948)

Den glade enke
Marsch-Septett

Johan Strauss  
(1825-1899)

Flagermusen
Brüderlein

Peter Heise
(1830-1879)

Drot og marsk
Ranes sang: Magnus Vigilius

Rued Langgaard
(1893-1952)

Antikrist
Apoteose

HOLDET BAG

Dirigent
Tobias Ringborg (SE)

Engagementer på Den Jyske Opera:

Dirigent på

70 års opera ('17)

I puritani ('16)

Don Juan ('12)

Festuge Classic 2010 (09/10)

Idomeneo, Kongen af Kreta (09/10)

Faust (07/08)

Tobias Ringborg er både dirigent og violinist med en stor karriere indenfor begge fag. Efter sin operadebut i 2001 har han dirigeret utallige forestillinger på Kungliga Operan i Stockholm og Malmö Opera og desuden dirigeret på New Zealand Opera, Scottish Opera, Opera North og Oper Leipzig. På Den Jyske Opera har han dirigeret I puritani (’16), Don Juan (’12), Idomeneo (’10) og Faust (’08).

Tobias Ringborg har indspillet omkring tyve CD’er med kammermusik og violinkoncerter primært af svenske komponister.

Tobias Ringborg vandt den svenske Solistpriset i 1994, førsteprisen iConcours International de Musique de Chimay i Belgien og De svenska orkestrarnas dirigenttävling i 2000.

www.tobiasringborg.com

Download foto

Dirigent
Tecwyn Evans (NZ)

Engagementer på Den Jyske Opera:

Dirigent

70 års opera ('17)

Madama Butterfly ('16)

Tecwyn Evans er uddannet i New Zealand og USA og blev i 1999 korleder og i 2000 dirigent på Glyndebourne. Han har tillige dirigeret en lang række forestillinger på bl.a. English Touring Opera, Opera New Zealand, Oper Köln, Grazer Oper, Opera North og Chelsea Opera Group og er desuden en efterspurgt koncertdirigent. På Den Jyske Opera dirigerede han i 2016 udvalgte forestillinger på Madama Butterfly-turnéen. I 2017 kan han desuden opleves som dirigent på Den Jyske Operas opsætning af La Traviata.

Download foto

Instruktør
Eva-Maria Melbye (DK)

Engagement på Den Jyske Opera:

Instruktør 70 års opera ('17)
Instruktør på Helte & Skurke ('15)

Eva-Maria Melbye er uddannet operainstruktør fra Operahögskolan i Stockholm. Nomineret i kategorien "Unge instruktører" af The Opera Award 2016. Hun har bl.a. iscenesat Sol går op sol går ned af Pelle Gudmundsen-Holmgren på Det Kongelige Teater (’15), Babel med Athelas Sinfonietta (’14) - nomineret som årets opera ved Reumert uddelingen 2015, Before Breakfast og The Stronger på Den Fynske Opera (’11). På Den Jyske Opera var hun i 2015 instruktør på Helte og skurke.

www.evamariamelbye.com

Download foto

Scenografi og kostumer
Marcus Olson (SE)

Engagementer på Den Jyske Opera:

 

Scenograf 70 års opera ('17)

Marcus Olson er uddannet kostumedesigner og scenograf på Dramatiska Institutet (2005-2008) i Stockholm. Han har arbejdet på en lang række produktioner på bl.a. Malmö Opera, Helsingborg Stadsteater, Roma Teater, Hålogaland Teater, Stockholm Stadsteater og Den Kongelige Opera. 70 års opera er hans første engagement på Den Jyske Opera.

www.marcusolson.se

Download foto

Lysdesigner
Rory Beaton (UK)

Engagementer på Den Jyske Opera

Lysdesigner på:

70 års opera ('17)

 

 

Rory Beaton  er uddannet lysdesigner fra Guildhall School of Music and Drama i 2016. Samme år blev han tildelt Michael Northen Award af Association of Lighting Designers. Rory Beaton har flere gange assisteret lysdesigner Mark Jonathan, senest i forbindelse med Den Jyske Operas co-produktion Askepot med Opera Holland Park i 2016.

rorybeaton.co.uk

Download foto

MEDVIRKENDE

Sopran
Inger Dam-Jensen (DK)

Engagementer på Den Jyske Opera:

Medvirkende i 70 års opera ('17)

Musetta i La bohéme ('03)

Inger Dam-Jensen har gennem årene været en aktiv figur på såvel danske som udenlandske operaer og har i en lang årrække været tilknyttet Det Kgl. Teaters solistensemble. Inger Dam-Jensen har  modtaget et væld af hæderspriser og legater; heriblandt Årets Reumert i 2003 i kategorien Årets Sanger. På Den Jyske Opera sang hun Musetta i La bohème (’2003) og Liedkoncert i (’06/’07).

Klik her for at downloade billede

Tenor
Magnus Vigilius (SE)

Engagementer på Den Jyske Opera:

Medvirkende i 70 års opera ('70)

Pinkerton i Madama Butterfly ('16)

Steva Buryja i Jenufa ('15)

Magnus Vigilius er uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og har optrådt i operahuse rundt omkring i Europa. 2007-2010 var han ”hustenor” på Den Fynske Opera. Debut på Den Jyske Opera i 2015 som Števa i Jenufa efterfulgt af rollen som Pinkerton i Madama Butterfly 2016. Vandt  pris ved den prestigefyldte Melchior-Wagnerkonkurrencen 2014.

Klik her for at downloade billede

Baryton
Lars Møller (DK)

Engagementer på Den Jyske Opera:

Medvirkende i 70 års opera ('17)

David i L'amico Fritz ('15)

Enrico i Lucia di Lammermoor ('14)

Marcello i La bohème ('14)

Lars Møller har siden 2007 været ansat på Nationaltheater Mannheim.  I 2013 sang han Sharpless i Madama Butterfly på Opera Hedeland, og i 2015 sang han rollen som Guglielmo i Così fan tutte på Komische Oper. I 2014-15 deltog Lars i koncerter med DR samt Aalborg Symfoniorkester og Aarhus Symfoniorkester. På Den Jyske Opera har han sunget Enrico i Lucia di Lammermoor (’14) og Marcello i La bohéme (’14) og David i L'amico Fritz ('15).

Klik her for at downloade billede

Speciel gæst
Marta Carbayo (E)

Engagementer på Den Jyske Opera:

Speciel gæst 70 års opera ('17)

 

 

Kor
Den Jyske Operas Kor

Udvalg af engagementer på Den Jyske Opera:

 

Brus og bobler ('18)

Brødre ('17)

70 års opera ('17)

Askepot ('16)

I puritani ('16)

Den Jyske Operas Kor består af 24 sangere. Korets primære opgave er at medvirke i Den Jyske Operas operaforestillinger i hele Danmark. Koret kan også opleves i sceniske operakoncerter og koncerter med klaver. Koret samarbejder herudover bl.a. med landets symfoniorkestre - heriblandt landsdelsorkestrene - og andre ensembler om filharmoniske koncerter, både alene og sammen med dygtige amatørkor.

Orkestre

Aalborg Symfoniorkester

4/3 - 9/3

Copenhagen Phil

14/3 - 18/3

Odense Symfoniorkester

23/3 - 25/3

Sønderjyllands Symfoniorkester

4/4 - 7/4 

.