del med andre

 

1947

Den Jyske Opera grundlægges. I de første 35 år var scenen bl.a. Aarhus Teater, Helsingør Theater (i Den Gamle By), Gellerupscenen samt diverse aarhusianske sportshaller.

1977-

Den Jyske Opera bliver et turnerende operakompagni, der med de 5 landsdelsorkestre og Den Jyske Operas Kor opfører 2 operaer hvert år.

1982-

Musikhuset Aarhus indvies og traditionen med stort anlagte augustforestillinger, der kun opføres i Aarhus, begynder.

1987-

Den første danske produktion af Wagners Nibelungens Ring siden 1912 opføres.

1990-

Udvikling og opførelse af forestillinger til børn og unge i hele Danmark.

2003

La Bohème opføres med stjernerne Angela Gheorghiu og Roberto Alagna, med en stor sponsor og fondsstøtte.

2006

Skriftestolen, uropførelse af Niels Marthinsen (Reumertpris for Årets Opera), opføres i Aarhus samt på Operaen i København, hvilket blev begyndelsen på årlig gæstespil på Operaen/Det Kongelige Teater.

2007

Sæsonen bød på 51 opførelser med fuldt besat symfoniorkester, 4 liedkoncerter, 16 korkoncerter samt en CD indspilning med Den Jyske Operas Kor. Derudover 86 børneforestillinger.

2008

Den Jyske Opera er med til at profilere Aarhus som national og international kulturby. Det sker gennem alliancer med kultur- og uddannelsesinstitutioner for at kunne talentudvikle og skabe oplevelser af internationalt format. (Koncerter med bl.a. som Angela Gheorghiu, Bryn Terfel, Roberto Alagna og Bo Skovhus).

2009

Danmarkspremiere på Puccinis Pigen fra Vesten / La fanciulla del West. Musikalsk ledelse Giordano Bellincampi, instruktion og scenografi Mikael Melbye.

2010

Den Jyske Opera opfører Korngolds Die tote Stadt for første gang i Danmark. Iscenesættelse Mikael Melbye, musikalsk ledelse Jaroslav Kyzlink, Ann Petersen og Torsten Kerl som Marietta og Paul. Forestillingen modtager reumertprisen for Årets Opera.

2011

Den Jyske Opera uropfører igen ny dansk opera Snehvides Spejl af komponist Niels Marthinsen.

2012

Tristan og Isolde opføres. Dirigent Giordano Bellincampi. Ann Petersen som Isolde. Ny operachef 38-årige Annilese Miskimmon fra Irland.

2013

Giordano Bellincampi takker af som operachef gennem 8 år med landsturné med Tosca. Den Jyske Opera uropfører igen ny dansk opera The Picture of Dorian Gray af Thomas Agerfeldt Olesen, baseret på Oscar Wildes roman.

 

 

Den Jyske Opera
Musikhuset Aarhus
Skovgaardsgade 2C
8000 Aarhus C
Tlf. 89 40 91 10
info(at)jyske-opera.dk

følg os