| |
|
|
| |
| |

Publikum kan glæde sig til en koncert med tidens absolut varmeste soprannavn Nino Machaidze, som med sin vidunderlige stemme og virtuose koloraturer allerede som 25-årig fejrer exceptionelle triumfer på verdens store operascener i det italienske bel canto-repertoire.
Hun er ung, hun er smuk, og hun har kurs direkte mod stjernerne. Nino Machaidze er tidens bedste bud på en ny Anna Netrebko. Hendes store gennembrud kom i 2007, da hun sang partiet som Marie i Donizettis Regimentets datter - først på La Scala i Milano og derefter på operaen i Rom. Sidste sommer debuterede hun på Salzburg Festivalen som Julie i Romeo og Julie, hvor hun sang sammen med Rolando Villazón som Romeo. Siden har dørene til alverdens operahuse stået åbne for denne nye stjernesopran, og forude venter blandt andet engagementer på Covent Garden i London og The Metropolitan Opera i New York. Hun er en virtuos koloratursopran, og hendes første cd – en samling bel canto arier – indspillede hun i 2008 for det ansete klassiske pladeselskab DECCA.
Nu kan Nino Machaidze for første gang opleves i Danmark i et program med italiensk bel canto i verdensklasse. Det endelige program er endnu ikke fastlagt, men der bliver lejlighed til at høre italiensk bel canto i verdensklasse, når hun blandt andet synger uddrag af Søvngængersken og Puritanerne af Bellini, Lucia de Lammermoor af Donizetti og Regimentets datter samt Tyrken i Italien af Rossini.
|
|
|
|
Dato og sted
Onsdag 26. maj 2010 kl. 19.30 Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus
Billetpris
Kr. 350 Abonnements, studie- og ungdomsrabat
Billetsalg: Musikhuset Aarhus tlf. 8940 4040 og www.billetnet.dk
Arrangører
Aarhus Symfoniorkester Musikhuset Aarhus Den Jyske Opera
|
|
|
|
|