del med andre

Italiensk opera Lucia di Lammermoor

Lucia er en uskyldig brik i et spil om politiske familiefejder kontrolleret af Lucias bror, Enrico . Han er fast besluttet på at manipulere hende til at give afkald på hendes trofaste elsker Edgardo til fordel for ægteskab med en mand, hun hader. Lucia er på randen af sindssyge, da brorens manipuleren begynder at ødelægge hendes opfattelse af virkeligheden. Omgivelserne behandler hende som et barn, og hun bliver fyldt med rædsel, da hun opdager, at hun er blevet narret til at være et middel til Enricos ødelæggelse af Edgardo. Hendes hævn er brutal og hurtig med forfærdelige konsekvenser for alle… Se video-teaser fra forestillingen.

Til døden jer skiller...

I mine øjne er Isabella Bywater det perfekte valg til at realisere denne gotiske fortælling om kærlighed og galskab med den kunstneriske følsomhed, som hun er kendt for”, siger Annilese Miskimmon.

Gaetano Donizetti er en af Italiens største operakomponister, og hans mesterlige stil kunne opleves i Den Jyske Operas opførelse af Elskovsdrikken (’09). Lucia er Donizettis mest kendte heltinde, og hendes vanvidsscene er en af de mest ikoniske i operahistorien og et højdepunkt i italiensk bel canto-opera (smuk sang). Publikums begejstrede modtagelse i 1835 af Lucia di Lammermoor, som er baseret på en bestseller af den skotske romanforfatter sir Walter Scott (forfatter af Ivanhoe), gjorde Donizetti til en international stjerne. Mindre end 10 år senere blev Donizetti dog indlagt pga. tiltagende sindssyge.

Om dirigent og instruktør

Dirigent Martin André. Internationalt anerkendt dirigent, som har dirigeret de største orkestre i Storbritannien og haft den musikalske ledelse af Janáčeks Fra dødens hus for Vancouver Opera og Den fiffige lille ræv i Portugal. Derudover er han kunstnerisk chef for Teatro Nacional de São Carlos, Lissabon. Martin André debuterer i Danmark med Lucia di Lammermoor på Den Jyske Opera.

Instruktør og scenograf Isabella Bywater. En af Storbritanniens mest berømte internationale operascenografer. Hun har arbejdet i de største operahuse i verden, herunder Covent Garden og English National Opera. Hun havde stor succes med sit design til Jonathan Millers opsætning af Fidelio på Den Jyske Opera i 2007. Isabella Bywater har nu etableret sig som både instruktør og scenograf med Gounods Faust (St. Petersborg 2013).
>> Se video hvor Isabella Bywater fortæller om Lucia di Lammermoor

Solister

Anmeldelse af Opera i Rebild 2013 i Nordjyske Stiftstidende 13/8-13:
"Herefter fulgte en fyldig præsentation af en af de operaer, som Den jyske Opera har på repertoiret i denne sæson: Donizettis "Lucia di Lammermoor". Her var mødet med den irske sopran Claudia Boyle en overvældende oplevelse. Hun viste sig som en formidabel og sprælsk koloratursopran med en stilsikker fornemmelse for bel canto-traditionen. Det var ganske enkelt en fremragende fortolkning, og man kan kun med uendelig forventning se frem til Den jyske Operas udgave af operaen med Claudia Boyle i partiet som Lucia i foråret. [...]

Også oplevelsen af den engelske karakterbaryton George von Bergen i partiet som lord Henry var kæmpemæssig. Her er smukt klingende baryton, og von Bergen gav i kraft af sin karisma og stemme partiet en virkelig farlighed"

Rolledebut
Alternerende med Claudia Boyle kan publikum se frem til at opleve den danske stjernesopran Henriette Bonde-Hansen i sin rolledebut som Lucia. Henriette Bonde-Hansen debuterede på Den Jyske Opera i 1993 og har siden fået en fornem karriere, der til stadighed udbygges med nye destinationer og roller. På Den Jyske Opera har hun bl.a. sunget Musetta i La Bohème (’95), Susanne i Figaros Bryllup (’96), Mélisande i den Reumertnominerede Pelléas og Mélisande (’04) og Gilda i Rigoletto (’07). I udlandet har hun sunget på Pariseroperaen, Theatre de la Monnaie i Bruxelles, i Tyskland, Schweiz, England, Chile og Canada m.m.

 

Tak for støtten til

Fakta

Tragisk opera i 3 akter
Førsteopførelse på San Carlo-Operaen i Napoli 1835

Tekst Salvatore Cammarano
Komponist Gaetano Donizetti

Synges på italiensk med danske overtekster

Varighed 2 t. og 35 min.
Pause efter 1 t. og 15 min.

Spilledatoer

Premiere 5. marts 2014 i Musikhuset Aarhus

Lucia di Lammermoor opføres over hele Danmark
5. marts–11. april  2014
>>
Se spilleplan

Varighed 2 t. og 35 min.
Pause efter 1 t. og 15 min.

Synges på italiensk med danske overtekster

Holdet bag

Dirigent
Martin André

Instruktør og scenograf
Isabella Bywater

Instruktørassistent
Dan O'Neill

Lysdesigner
Hans-Åke Sjöquist

Medvirkende

Lucia, Enricos lillesøster, hemmeligt forelsket i Edgardo
Claudia Boyle
(6/3, 8/3, 13/3, 19/3, 22/3, 26/3, 27/3, 2/4, 4/4, 8/4, 10/4, 11/4)
Henriette Bonde-Hansen
(5/3, 7/3, 15/3, 21/3, 3/4, 5/4, 9/4)

Enrico, familiens overhoved, Lucias storebror
George von Bergen
(6/3, 8/3, 15/3, 19/3, 22/3, 26/3, 2/4, 4/4, 8/4, 10/4)
Lars Møller 
(5/3, 7/3, 13/3, 21/3, 27/3, 3/4, 5/4, 9/4, 11/4)

Edgardo, Enricos fjende, hemmeligt forelsket i Lucia
Danilo Formaggia
(5/3, 7/3, 13/3, 15/3, 21/3, 26/3, 3/4, 5/4, 9/4, 11/4) 
Xavier Moreno
(6/3, 8/3, 19/3, 22/3, 27/3, 2/4, 4/4, 8/4, 10/4)

Arturo, overhoved for magtfuld bande, Enricos allierede og Lucias mulige fremtidige ægtemand
Erik Bekker Hansen 

Raimondo, familiens præst
Jakob Christian Zethner 
(5/3, 7/3, 13/3, 15/3, 21/3, 26/3, 3/4, 5/4, 9/4, 11/4)
Jens Bové
(6/3, 8/3, 19/3, 22/3, 27/3, 2/4, 4/4, 8/4, 10/4)

Alisa, Lucias tjenestepige
Annette Dahl 
(6/3, 8/3, 19/3, 22/3, 27/3, 2/4, 4/4, 8/4, 10/4)
Birgitte Mosegaard Pedersen
(5/3, 7/3, 13/3, 15/3, 21/3, 26/3, 3/4, 5/4, 9/4, 11/4)

Normanno, en af Enricos håndlangere
Tue de Stordeur
(6/3, 8/3, 19/3, 22/3, 27/3, 2/4, 4/4, 8/4, 10/4)
Robert Bøgelund Vinther
(5/3, 7/3, 13/3, 15/3, 21/3, 26/3, 3/4, 5/4, 9/4, 11/4) 

Den Jyske Operas Kor

Aalborg Symfoniorkester 5/3-8/3
Aarhus Symfoniorkester 13/3-15/3
Sønderjyllands Symfoniorkester 19/3-27/3
Odense Symfoniorkester 2/4-5/4
Copenhagen Phil 8/4-11/4

Optakter

Se spilleplan med tidspunkter for optakter.



Sponsor

Tak for støtten til:
Poul Erik Rind Holding A/S

Den Jyske Opera
Musikhuset Aarhus
Skovgaardsgade 2C
8000 Aarhus C
Tlf. 89 40 91 10
info(at)jyske-opera.dk

følg os