del med andre

Giordano Bellincampi
Mikael Melbye
Deirdre Clancy
Wendall Harrington
John Bishop

 

Det er med stor glæde, at Den Jyske Opera ser frem til igen at arbejde sammen med Mikael Melbye, der skaber scenografien og instruerer Tristan og Isolde. Melbye stod sidste år bag den store succes på Den Jyske Opera med iscenesættelsen af Die tote Stadt, der blev prisbelønnet med en Reumert for Årets Opera 2010. Melbye stod desuden bag Puccinis Pigen fra Vesten (’09), Debussys Pelléas & Mélisande og Strauss’ Salome (’99, debut på Den Jyske Opera), som alle var Reumertnominerede. På Det Kongelige Teater iscenesatte han bl.a. Operaens åbningsforestilling Aida (’05). Mikael Melbye iscenesætter desuden Mozarts Don Juan på Den Jyske Opera, som sendes på landsturné februar-marts 2012.  

I Tristan og Isolde kan opleves kostumer af Deirdre Clancy og projektioner af Wendall Harrington. De var begge med på holdet bag Die tote Stadt og Pigen fra Vesten. Lysdesignet er af John Bishop, som debuterer på Den Jyske Opera med lysdesignet til Don Juan på Den Jyske Opera (’12).  

Operachef Giordano Bellincampi står for den musikalske ledelse af Tristan og Isolde. På Den Jyske Opera har han bl.a. dirigeret Wagners Den flyvende Hollænder ('08), Puccinis Manon Lescaut, Pigen fra Vesten og La Bohème og Verdis Trubaduren, La Traviata og Rigoletto. Bellincampi sætter et markant punktum for otte år som operachef for Den Jyske Opera med sæson 2012-13, hvor han dirigerer både Wagners Tristan og Isolde og Puccinis Tosca. Han er operachef på Den Jyske Opera frem til maj 2013 og er fra september ’12 udnævnt til chefdirigent for Duisburger Philharmonikerne og for orkestret I Pomeriggi Musicali i Milano.      

Klik på fotos for at læse mere om holdet bag Tristan og Isolde

Den Jyske Opera
Musikhuset Aarhus
Skovgaardsgade 2C
8000 Aarhus C
Tlf. 89 40 91 10
info(at)jyske-opera.dk

følg os