del med andre

Figaros bryllup

Smuk og klassisk forestilling, hvor et elegant politisk lystspil og fortællinger om eviggyldige kærlighedsforviklinger spiddes i da Pontes skønne komedie og Mozarts geniale musik

Den Jyske Operas opsætning fra 2006 præsenterer flotte kostumer, æstetisk og sprudlende iscenesættelse og højt musikalsk niveau. Dirigent Per-Otto Johansson står i spidsen for et fremragende solisthold.

6 stjerner "Smuk og livlig Figaro”
Fyens Stiftstidende

5 stjerner “…ualmindelig sjov, varm og stjernestrøet...”
Berlingske Tidende

5 stjerner
: "Figaro, bravo”
Nordjyske Stiftstidende

5 stjerner
 ”Forestillingen er ualmindelig velskabt”
Århus Stiftstidende

Efterårets store turné, Figaros bryllup, byder på et gensyn med Mozarts mesterværk i Jan Maagaards succesfulde iscenesættelse i 1780ernes Sevilla. I denne smukke, klassiske forestilling bliver der rig lejlighed til at nyde da Pontes skønne komedie og Mozarts geniale musik. Opsætningen begejstrede i 2006 både publikum og anmeldere, hvor såvel det musikalske som det æstetiske er blevet fremhævet. I Peter Schulz’ klassiske scenografi og med Lars Andersens smukke og overdådige kostumer strålede ensemblet og dramaet ved forestillingerne i hele landet. Figaros bryllup er en forklædnings- og forviklingskomedie, hvor alle personer i forestillingen følger deres egne lyster, interesser og intentioner, men den er mere end det; med Figaros bryllup skabte Mozart nemlig den første psykologiske opera. Mozart videreudviklede den italienske opera buffas stereotyper til nuancerede psykologiske skildringer af karaktererne og satte oplysningstidens latterliggørelse af det aristokratiske hierarki i musik.

Fakta

Komisk opera i 4 akter
Opføres på italiensk med danske overtekster
Musik: Wolfgang Amadeus Mozart
Libretto: Lorenzo da Ponte
Førsteopførelse 1. maj 1786 på Burgtheater i Wien

Varighed Ca. 3 timer inkl. pause

Holdet bag

Musikalsk ledelse Per-Otto Johansson
Iscenesættelse Robert Bøgelund Vinther  efter forlæg af Jan Maagaards iscenesættelse fra 2006
Scenografi Peter Schulz
Kostumer Lars Andersen

Den Jyske Opera
Musikhuset Aarhus
Skovgaardsgade 2C
8000 Aarhus C
Tlf. 89 40 91 10
info(at)jyske-opera.dk

følg os