del med andre

 

med tjekkiske toner

Jaroslav Kyzlink imponerede, da han i august 2010 med kort varsel sprang ind som dirigent i Korngolds Die tote Stadt, en af Den Jyske Operas mest vellykkede forestillinger i de seneste år. Sopranen Ann Petersen sang det krævende parti som Marietta, og Kyzlink var ikke i tvivl om valg af sopran til dette års påskekoncert. Janácek komponerede sin messe i 1926 med henblik på fejringen af 10-året for dannelsen af Tjekkoslovakiet i 1918. Sankt Kyrillos anses for at have skabt det glagolitiske sprog - også kaldet oldkirkeslavisk - da han oversatte Bibelen som kirkefader i de slaviske lande. Efterfølgende skabte en af hans elever det kyrilliske alfabet opkaldt efter sin lærer. Dvorák skrev sin mest populære musik, mens han opholdt sig i Amerika. Ved sin tiltrædelse som professor på konservatoriet i New York i 1892 havdemæcenen Jeanette Thurber bedt Dvorák skrive en hyldest til Columbus i anledningen af 400-året for opdagelsen af Amerika. Dvorák fik aldrig nogen tekst og valgte i stedet at skrive sit Te deum, et af hans smukkeste korværker.

Læs mere hos Aarhus Symfoniorkester

Dato

Torsdag 29. marts 2012 kl. 19.30
Fredag 30. marts 2012 kl. 19.30
Symfonisk Sal • Musikhuset Aarhus

Billetsalg

Pris kr. 185, 210, 250
Pris med rabat til pensionister, unge og studerende kr. 145, 165, 200

Link til onlinekøb hos billetlugen
eller ring til Musikhuset Aarhus tlf. 89 40 40 40

Medvirkende

Jaroslav Kyzlink, dirigent
Ann Petersen, sopran
Maria Streijffert, alt
Peter Berger, tenor
Vladimir Chmelo, bas
Den Jyske Operas Kor
Aarhus Kammerkor 
Cæciliakoret
Aarhus Symfoniorkester

Program

Janácek Glagolitisk Messe
Dvorák Te deum, opus 103

Den Jyske Opera
Musikhuset Aarhus
Skovgaardsgade 2C
8000 Aarhus C
Tlf. 89 40 91 10
info(at)jyske-opera.dk

følg os