del med andre

 

i Die tote Stadt

Die tote Stadt foregår ved overgangen til det 20. århundrede. Hovedpersonen Paul har mistet sin hustru Marie og hænger fast i savnet. Paul tilbringer dagene i en trancelignende tilstand, indtil han møder kvinden Marietta, der minder ham om Marie. Paul er splittet og ser en række voldsomme syn for sig, hvor drømme og virkelighed blandes sammen. Da synene endelig hører op, forstår Paul, at han må forlade den døde by og komme videre med sit liv.

Den døde by er den døde sjæl, ikke kun Pauls, men menneskehedens. Til trods for, at Die tote Stadt er besat med spøgelsesfigurer, som hjemsøger Paul i syner, ender Die tote Stadt med livets triumf – som var operaens første titel – og et farvel til hallucinationer og illusioner. 

Hvis du vil læse et længere handlingsreferat - se nedenfor.

1. akt
Brügge i begyndelsen af 1900-tallet.
Siden Paul for nogle år siden mistede sin unge hustru Marie, har tiden stået stille for ham. Byen omkring ham og dens forfald minder ham om fortiden og om hende, han elskede; han kan ikke slippe mindet og har indrettet en stue i sit hjem til et »mindernes tempel«, som han kalder det, et museum for Marie, hvor de mest dyrebare genstande er en lok af hendes gyldne hår, hendes tørklæde og hendes lut. Husholdersken Brigitta har hidkaldt Pauls ven Frank for at vise ham tingenes tilstand. Paul fortæller eksalteret sin ven, at han for nylig har truffet en kvinde, som ligner Marie. Han har indbudt hende til at besøge sig, så hun ved at spadsere gennem mindestuen for Marie kan vække den døde til live. Frank beder ham lade de døde hvile i fred. Marietta, kvinden Paul har mødt, indfinder sig. Hun er danserinde og er på turné med sin trup. Paul giver hende en buket røde roser og Maries tørklæde og lut. Hun synger en sang, som Marie plejede at synge. Det vækker Pauls lidenskab; han forsøger at omfavne hende, og da hun trækker sig bort fra ham, opdager hun et portræt af Marie og undrer sig over dets slående lighed med hende selv. Marietta skal til sceneprøve på Meyerbeers opera »Robert le diable« og foreslår Paul at ledsage hende. Men han bliver tilbage, splittet af modstridende følelser, da hun går. Marie viser sig for ham i et syn og lægger ham på sinde, at han skal leve sit eget liv. Marie forvandler sig til den dansende Marietta.

2. akt
Paul betror sin ven Frank sine betænkeligheder ved forholdet til Marietta. Brigitta har besluttet at forlade sin plads i huset hos Paul for at gå i kloster, forbitret over hans interesse for Marietta. I Pauls fortvivlelse herover udvikler mødet med Frank sig til en serie beskyldninger, og Paul smider ham ud. I det fjerne høres sang, og Mariettas trup nærmer sig. Marietta, som har søgt ømhed hos meddanseren Gaston, støder til truppen. Skuespilleren Fritz synger som Pjerrot en melankolsk dansevise om kærligheden. Marietta og truppen holder prøve på Meyerbeers opera »Robert le diable« og arbejder med den scene, hvor den dæmoniske Bertram maner genfærdene af de nonner, der døde i synd, op af deres grave. Brügges kirkeklokker kimer ildevarslende. Marietta, der spiller nonnen Hélène, stiger op af en sarkofag, og Paul bebrejder hende rasende denne blasfemiske parodi på en genopstandelse. Han fortæller hende, at hans lidenskab for hende udelukkende skyldtes hendes lighed med Marie, og hun beslutter sig til at tage kampen op med genfærdet. Hun foreslår ham, at de sammen tilbringer natten i hans hus for at befri ham én gang for alle.

3. akt 
Næste morgen i Maries mindestue.
Marietta står triumferende foran Maries portræt. En kirkelig procession drager forbi ude på gaden, og Paul og Marietta betragter den sammen fra vinduet. Paul er opslugt af ceremonien, og da biskoppen passerer huset, falder han på knæ. Marietta finder hans fromhed afskyelig; hun ser den som udtryk for svaghed og hykleri. Paul tror i sin oprevne tilstand at se processionen på vej ind i stuen. Hun prøver at kysse ham, og da han afslår, giver hun sig til at danse for ham og svøber den gyldne lok af Maries hår omkring sin hals. Paul kvæler hende. Nu er hun smeltet sammen med Marie, siger han. Husholdersken Brigitta kommer ind og melder den unge dame fra forleden. Hun er kommet tilbage for at hente sin paraply og roserne, som hun glemte, da hun gik. Marietta kommer ind og foreslår, at hun bliver hos ham – den glemte paraply og roserne må være et varsel, mener hun – men Paul svarer ikke. Han er vågnet af sin drøm. Hun trækker på skuldrene og går; og Paul beslutter sig til at forlade Brügge: Fortiden og de døde kan aldrig generobres.

Den Jyske Opera
Musikhuset Aarhus
Skovgaardsgade 2C
8000 Aarhus C
Tlf. 89 40 91 10
info(at)jyske-opera.dk

følg os