del med andre

 

Dirigent Per-Otto Johansson kunne sidst opleves på Den Jyske Opera som dirigent for Tryllefløjten (’08). Han debuterede fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2003 i spidsen for Sjællands Symfoniorkester. Han har bl.a. dirigeret Figaros Bryllup på Malmö Opera og debuterede i 2007-08 på Den Kongelige Opera i Stockholm som musikalsk leder af Guldringen. Som 1. kapelmester på Theater Vorpommern fra 2008 har han dirigeret bl.a. Rosenkavaleren, Tosca og Rossinis L’Italiana in Algeri.

Engelske Christopher Cowell debuterede som instruktør på Royal Academy of Music med studerende og professionelle fra British Youth Opera og er siden blevet kendt for sine humoristiske opsætninger af komedier.

Christopher Cowell iscenesatte Elskovsdrikken på Århus Sommeropera i august 2009, samme forestilling, som var hans danske debut i 1999. Cowell har i Danmark iscenesat flere produktioner på Den Ny Opera i Esbjerg bl.a. Don Pasquale (’02), Figaros Bryllup (’05) og Così fan tutte (’06).

For engelske operakompagnier har han iscenesat bl.a. La Bohème og Così fan tutte for Covent Garden Festival og sin egen bearbejdning af Rossinis Askepot og Offenbachs Hoffmanns eventyr (’08) på Royal Opera House, Covent Garden.  

Bridget Kimak skaber scenografien til Barberen i Sevilla i samarbejde med instruktør Christopher Cowell, som hun kender fra tidligere samarbejde som scenograf på Figaros Bryllup og Così fan tutte på Den Ny Opera. Hun er skulptør og scenograf og har skabt scenografi til en lang række operaopsætninger i engelske og skotske operahuse samt til Semele og Rejsen til Reims på Chicago Opera Theater.

Lysdesigner Ib Asp er ansat på Den Jyske Opera efter mange år som belysningsmester i Musikhuset Aarhus og lysmester på Svalegangen. Ib Asp har designet lys til bl.a. Die schweigsame Frau (’00) på Den Jyske Opera, Salome (’01) på Det Kongelige Teater, Elskovsdrikken (’08) på Operaen i Midten, Farvel (’08) på Svalegangen, Kærlighedens Dampe (’09) og Barberen i Sevilla (’06) på Aarhus Sommeropera. Ib Asps lysdesign kan også opleves på Den Jyske Opera i Snehvides Spejl i august 2011.

Den Jyske Opera
Musikhuset Aarhus
Skovgaardsgade 2C
8000 Aarhus C
Tlf. 89 40 91 10
info(at)jyske-opera.dk

følg os