del med andre

 

Den ikke helt unge Doktor Bartolo vil gerne giftes med Rosina, sin smukke, unge myndling for at nyde godt af hendes medgift. Derfor holder han hende under konstant opsyn i et forsøg på at holde rivaler fra livet. Grev Almaviva er imidlertid blevet forelsket i Rosina og får hjælp af sin gamle medsammensvorne, Figaro, til at bejle til hende. Figaro er byens barber og desuden småsvindler, eventyrer og altmuligmand. Efter Figaros råd præsenterer Grev Almaviva sig først for Rosina som studenten Lindoro (klogskab). Da Doktor Bartolo bliver mistænksom, dukker Almaviva dernæst op som fuld soldat (magt) - og får trods forvirring givet Rosina et kærlighedsbrev - og udklædes til sidst som vikar for musiklæreren Basilio (kunst).

Efter stor forvirring, adskillige misforståelser og tilløb til sårede følelser går alt naturligvis i hak: Bartolo får medgiften, mens Grev Almaviva og Rosina får hinanden og sammen med Figaro drager til grevens slot, hvor de lever lykkeligt til deres dages ende.

- Eller hvordan er det nu lige, det går? I Mozarts opera Figaros Bryllup, som er baseret på samme historie af Beaumarchais som Barberen i Sevilla, kan man opleve fortsættelsen. Figaro er nu grev Almavias kammertjener, greven og Rosina er gift, og de skal alle en masse nye forviklinger igennem …

Den Jyske Opera
Musikhuset Aarhus
Skovgaardsgade 2C
8000 Aarhus C
Tlf. 89 40 91 10
info(at)jyske-opera.dk

følg os