del med andre

 

Den Jyske Operas Kor

Heise, Gade, Ring, Schultz og Mortensen – navnene klinger af løvspring, sommer, lys og hav, og mange af deres vidunderlige danske korkompositioner er med, når Den Jyske Operas Kor under ledelse af Søren Kinch Hansen giver 2 koncerter i juni måned. Programmet, der varer en time og veksler mellem a cappella-værker og værker med klaverledsagelse, er først og fremmest dansk med titler som Danmark, nu blunder den lyse nat og En yndig og frydefuld sommertid, men koret vender også blikket mod vores nordiske naboer med bl.a. Åhléns Sommersalme og Alfvéns Uti vår hage.  

Den Jyske Operas Kor består af 24 professionelle sangere og er en etableret medspiller i det danske musik- og kulturliv. Korsangernes primære arbejdsfelt er medvirken i Den Jyske Operas dramatiske produktioner, og i sæson 2010/11 medvirker koret i opsætningerne af Korngolds Die tote Stadt og Puccinis Manon Lescaut. For Den Jyske Operas Kor er dette års sommerkoncerter en kærkommen lejlighed til at vise publikum en anden side af korets musikalske arbejde og repertoire.  

Der er gratis adgang til koncerterne.

Dato og sted

17. juni kl. 17.00 Kulturhuset Skanderborg
19. juni kl. 12.00 Musikhuset Aarhus, Caféscenen

Gratis adgang

Varighed

1 time

Den Jyske Opera
Musikhuset Aarhus
Skovgaardsgade 2C
8000 Aarhus C
Tlf. 89 40 91 10
info(at)jyske-opera.dk

følg os