Hjertevarm og humoristisk fortælling for børn fra 4-8 år
Noas Ark er en forestilling for børn, der fortæller den bibelske myte om syndflod og overlevelse i fabulerende, musikalsk form. Saint-Saëns fantasifulde orkesterværk Dyrenes Karneval er arrangeret for percussion, som har utallige udtryksmuligheder: Vi møder brølende løver, tunge elefanter, statelige giraffer, langsomme skildpadder og ikke mindst nogle meget aktive høns. Ord, musik og skuespil smelter sammen til en hjertevarm og humoristisk fortælling om venskab, respekt, samarbejde og ikke mindst omsorg for naturens egne mirakler.
Birthe Bonde Niilonen og Birgitte Holt Nielsens samarbejde har tidligere også omfattet Selma Lagerlöf-forestillingen Farmor, fortæl!, der turnerede med mere end 100 opførelser i 2005/06.