La Traviata - depraveret kvinde og guddommelig stemme - optakt til Verdis udødelige drama La Traviata.
Hør om La Traviata, kvinden Violetta, som er gået på vild- og afveje i bogstavelig og moralsk forstand. Prostitueret og depraveret møder hun kærligheden, men mister den igen som offer for samfundets moralske vogten. Violetta som kvinde taber - alt imens Violetta som fantastisk musik og stemme vinder!
Lektor ved Musikvidenskabeligt Institut i København, Nila Parly, laver en optakt til La Traviata i auditoriet på ARoS.
Efter optakten synger Violetta i Gaden på ARoS kl. 20.30-20.45.
Tid og sted
Onsdag den 28. oktober kl. 19.30-20.30 i auditoriet, ARoS Kl. 20.30-20.45 synger Violetta i Gaden, ARoS
Adgangsbillet
Gratis adgangsbillet afhentes i informationen på ARoS eller i billetsalget i Musikhuset Aarhus