del med andre

 

 

af Jul på Slottet

6 stjerner
 

Århus Stiftstidende 24. november 2007:

”Vellykket gensyn

[…] Filuren og Den Jyske Opera er gået sammen om projektet og har skabt en perle af en forestilling, en opéra comique med talt dialog, som på en times tid fortæller den gamle tv-julekalenderhistorie så muntert og rørende, at den er lige til at knuselske. […] Man glæder sig over velfungerende scenografi […] og dertil fine kostume, der kan skiftes i en fart. […] Merete Hegener er forrygende både som kingens bestemmesyge søster, Fedorika, og som tuttenutforvirret nissemor Trisse. Hans Dueholm dækker med stor autoritet såvel den bestemmesvage konge som nissefar Magnum […] Mikkel Stubbe Teglbjærg er som lun fortæller, sulten mundskænk, slyngeagtig rigsråd og sort ultimatumstiller med overalt og rigtig god til det hele. […] Eline Denice Risager er herlig ”hele prinsessen rundt” […] Prins Valentin er helt rigtig i Jakob Næslund Madsens skikkelse, både i jægerforklædning og i prinsetøj, og meget godt dækket ind tenormæssigt til duet med sopranprinsessen. […] Instruktøren Kim Veisgaard skal roses for både tempo, timing og personinstruktion. Forestillingen har liv og nerve, børn og deres voksne fanges ind […]”

Ole Straarup

 

5 ud 6 stjerner

Morgenavisen Jyllands-posten d. 24. november 2008:
Musikhuset Aarhus: Jul på slottet

[…] Kim Veisgaard har instrueret, så man mærker, hvor sjovt han selv har haft det, og sjovt og lidt poetisk er det også for os.  Bodil Hester har skrevet musikken, som er en blanding af noget kendt og originalt, men hele tiden tilsat små fif og pointer i lyd og musik. Her er også noget for de voksne og de musikalske. Kapelmester Allan Dahl Hansen og hans trio spiller musikken, som den skal spilles. […] Skuespillere og sangere går godt i spænd. Hans Dueholm fra operaen og Merete Hegner fra teatret er herligt morsomme som kongelige og som nisser. Jakob Næslund Madsen synger en attraktiv prins, og man forstår, at han gerne vil giftes med Eline Denice Risager som den rappe og velklingende prinsesse. Mikkel Stubbe Teglbjærg er den gode fortæller og mere. […]”
John Christiansen

Anmeldelse af 2. b Møllevangsskolen, Århus

Hvad var godt i forestillingen?
Det hele. Det var sjovt med nisserne - da flitsbuen spillede bas - da nisserne lavede ballade.

Var den spændende?
Den var super spændende, uendelig spændende, helt anderledes end på DVD. Den rigtig rigtig god.

Var den sjov?
Alt med nisserne var sjovt og da kongen skulle på slankekur – så slog de ham alle sammen på hånden. Da prinsessen skulle lære at gå og have en holdning,

Hvem skal se den? Børn – eller voksne – eller begge?
Sjov både for voksne og børn

Hvordan var musikken i forestillingen?
Nogen gange var den god – da han sad i fængsel, da prinsessen legede med dukken, da der var uhyggelig musik og da jægeren spillede på buen 

Vil I anbefale andre at se den?
Total god – den er god at anbefale, ja både til børn og voksne, anbefales til alle i verden, rigtig god

Hvor mange stjerner skal vi give den?
6 stjerner: Katarina, Banin, Emma, Dilek, Frederik, Lili, Hamza, Anders, Stinna, Nasim, Sune
5 stjerner: Micki, Morten
4 stjerner: Wisam
3 stjerner: Sebastian, Magnus, Danni, Sidsel
1 stjerne: Mustafa

Den Jyske Opera
Musikhuset Aarhus
Skovgaardsgade 2C
8000 Aarhus C
Tlf. 89 40 91 10
info(at)jyske-opera.dk

følg os