del med andre

 

Mellem fortidens mytologiske barokopera og fremtidens psykologiske musikdrama

Af Michael Bonnesen  

I Mozarts levetid blev Idomeneo kun opført få gange i München og en enkelt gang i Wien. Derefter sænkede stilheden sig. Efter Mozarts død var der stadig langt mellem de sceniske opførelser, og i 1931, 150-året for urpremieren i München, påtog Richard Strauss sig at omarbejde Idomeneo for at »redde dette mesterværk for Den Tyske Skueplads«. Hans tyske omkalfatring af værket rummede drastiske indgreb, som både politisk og kunstnerisk var diskutable, og hans version forsvandt endnu hurtigere fra repertoiret end originalen. Men på en måde havde han set rigtigt: Mozart havde selv, allerede inden premieren i München i 1781, et udtalt ønske om at få Idomeneo oversat til tysk, ændre Idamante fra en kastrat til en tenor og Idomeneo til en bas, stryge Arbaces rolle og i det hele taget omarbejde operaen med enklere arieformer, mindre vokalt festfyrværkeri og flere recitativer med orkester i stedet for cembalo. Men bortset fra en enkelt privat opførelse med adelige amatører i Wien i 1786 blev der stille omkring Idomeneo. Alle havde hørt om den, men ingen havde hørt den.                 
Kun få forstod, at Idomeneo ikke alene var en afslutning – en sen opblomstring og syntese af ældre italienske og franske genrer – men også en ny begyndelse: både selve dramaet og dramaets psykologiske og ideologiske kerne lå nu i musikken selv. Det er musikken, der i Idomeneo gør komponisten til dramatiker og transformerer en tekst med åbenlyse urimeligheder og løse ender til et sammenhængende og overbevisende udsagn; og det er ikke kun Figaros Bryllup og Don Juan, der bliver gjort mulige i kraft af de tekniske, musikalske og dramaturgiske landvindinger i Idomeneo; det er også Tryllefløjten, Fidelio, Jægerbruden, Den flyvende hollænder og videre frem: musikdramaet til og med Richard Strauss.                 

Mozart omtalte ikke selv Idomeneo som opera seria eller tragédie lyrique, men til nød som dramma per musica, altså drama »i kraft af« og »gennem« musikken. På den tyske oversættelse af teksten stod der ved premieren i 1781 Musikalisches Schauspiel, men allerhelst talte Mozart om sin Grosse Oper. Det eneste andet værk, han gav samme betegnelse, var Tryllefløjten, som han også kaldte teutsche Oper, tysk opera. Idomeneo er alle tyske operaers moder.  

Den Jyske Opera
Musikhuset Aarhus
Skovgaardsgade 2C
8000 Aarhus C
Tlf. 89 40 91 10
info(at)jyske-opera.dk

følg os