del med andre

 

Opera for børn fra 4-8 år - og deres voksne. Volapyk er en fortælling om en pige, der opfinder sin egen verden for at kunne leve i vores.

Volapyk er en musikforestilling, der fortæller sin historie gennem musik, dans og sang, en forestilling om sprog - helt uden sprog - om forandring og om at blive (lidt) større.

Forestillingen er ikke en traditionel børneopera, men udfolder sig gennem film, billeder, lyd, bevægelse, sang og musik. Tilsammen danner disse elementer en finurlig, poetisk og sanselig fortælling for børn fra 4-8 år - og deres voksne.

Forestillingen Volapyk er blevet til i samarbejde mellem komponist og musiker Pierre Dørge, der bl.a. er leder af jazzorkesteret New Jungle Orchestra, instruktør og performer Birger Bovin og Den Jyske Operas børneoperaproducent Birgitte Holt Nielsen. Scenografien og kostumerne til denne tankevækkende og intime turnéforestilling er skabt af kostumedesigner og scenograf Tanja Bovin.

På scenen kan opleves sanger og performer Kiki Brandt, der med Volapyk debuterer på Den Jyske Opera, og danser Lars Ottosen, som man de seneste år især har kunnet opleve på statsensemblet for børneteater, Corona La Balance. Musikken på scenen leveres af musikerne Ulla Schmidt / Henrik Svenning (slagtøj) og Florián Navarro (klarinet).

Komponist

Pierre Dørge

Dramatiker og instruktør

Birger Bovin

Scenograf og kostumedesigner

Tanja Bovin

Lysdesigner

Rune Halken Tønnes

Medvirkende

Viola: Kiki Brandt (sanger og performer)

Pyk: Lars Ottosen (danser og performer)

Musikere

Mor: Ulla Schmidt /Henrik Svenning (slagtøj)

Far: Florián Navarro (klarinet)

Koncept og idé

Birger Bovin og Birgitte Holt Nielsen

Videodesigner

Ulla Marie Audi, CAVI TEKNE
Kasper Aae, CAVI TEKNE
Jens Mønsted

Den Jyske Opera
Musikhuset Aarhus
Skovgaardsgade 2C
8000 Aarhus C
Tlf. 89 40 91 10
info(at)jyske-opera.dk

følg os