Tag chancen og få en snak om kærlighed med dit barnebarn eller din bedstemor. Unge i alderen 10 til 14 og deres bedsteforældre inviteres til Den Jyske Operas OperaLab i Musikhuset Aarhus fredag d. 23. januar kl. 16-18.
På lab'et tager vi den skønne opera Elskovsdrikken og dens kærlighedshistorie under lup: Vi varmer op med forskellige lege, som nok skal få gang i både krop og stemme hos både unge og ældre, før vi kigger lidt på hvordan kærlighed ser ud for Adina og Nemorino i Elskovsdrikken og for os i dag.
Sammen med komponisten Bo Gunge slutter vi i sangskriver-laboratoriet, hvor vi skriver vores egen sang, med både tekst og musik og med pianist Allan Dahl Hansen v. klaveret.
Man skal ikke medbringe særlige evner, men være indstillet på leg og dialog på tværs af aldre. Alle bedsteforældre med børnebørn i alderen 10 til 14 år er velkomne, men der er dog begrænset antal. Gratis adgang.
Laboratorie-leder er formidlingsproducent Lene Juul Langballe.
Mødested er Musikhusets foyer kl. 16.00 – og kom endelig til tiden!
Tilmelding nødvendig hos Birte Hededal på tlf. 86155500 eller mail bbh@jyske-opera.dk, senest d. 20.1. kl. 12.00.
Deltagelse
er gratis. Men der er begrænset antal pladser
Dato
Fredag den 23. januar kl. 16.00-18.00
Tilmelding
Til Den Jyske Opera på mail bbh(at)jyske-opera.dk eller 86155500 senest 3 dage før arrangementet.
Mødested
Musikhusets Billetsalg
OperaLab
står for operalaboratorium - et helt nyt tilbud til børn og voksne som aktivt skal arbejde sig ind i oplevelsen frem for passivt at iagttage og lytte.