Bent Lorentzen er inspireret af barokoperaen, hvor sang og musik ikke flyder sammen i en lang strøm. Hvordan kommer det til udtryk i Jeppe? »Jeg synes jeg har opdaget at musik, der er defineret mellem to faste punkter (som f.eks. i barokoperaen hos Händel), har en indbygget og klar logik, mens meget af det man laver i nyere tid er svært at få til at hænge sammen. Der skal være en klar struktur, som er til at følge. Derfor er den allervigtigste struktur hvad vi kan kalde "Klip - Klip": Begyndelse her, slutstreg der. Denne inddeling er utrolig befriende for mange menneskers oplevelse af musikken: Nu kommer der noget der ligner vrede - eller tordenvejr - eller noget der lyder komisk. Det lyder måske lidt firkantet, men det virker«.

Operaen indeholder også en 'polsk rap'. Hvordan kan det være? »Hos Holberg står der et sted "Jeppe befaler at spille en polsk dans". Vi ville ikke have dans i denne udgave, så polskaen er blevet til en 'polsk rap', altså rytmiseret talt tekst over en klar puls. Det, du kalder "talekor" kunne man også kalde "korisk rap" - altså hvor der er mere end en sanger på hver stemme. Mere generelt har vi taget de stikord, der har noget med musik at gøre i Holbergs tekst, og så har vi 'udkomponeret' det, omsat det til klingende musik. Det gælder f.eks. også Jeppes 'fuldemandssange'. På den måde bliver helheden ganske 'cabaret-agtig', meget enkel«.

Hvilken funktion har orkestret udover at være underlægning til sangerne i operaen? »Den dybe kontrafagot er eksklusivt knyttet til Jeppe og hans elendighed, f.eks. da han falder ned i møddingen. Alt efter hvad sangerne laver, afspejler klang, rytme og tempo hvad der sker. Jeg bruger også en slags ledemotivagtigt system. Det er ikke et finpudset eller fasttømret referencesystem a la Wagner, mere en slags karaktermotiver, der er knyttet til situationer, personer og stemninger. Klangfarverne har en refererende virkning, og motiverne kan varieres på forskellige måder«.