del med andre

 

Jyllands-Posten, 9.  marts  2009:
"Holberg i vittig musik
Bent Lorentzen folder sit eget dobbeltbundede operasprog ud, vittigt og tilpas dybsindigt i sin og Vilhelm Topsøes genfortolkning af Holbergs "Jeppe på Bjerget".

Lorentzens musik er illustrerende som en tegneserie, der når ned i dybere lag.
Man morer sig fra forspillet. […]

Guido Paevatalu fylder Jeppe ud og stråler med ham, sangligt som scenisk. Om ussel, hård eller fuld sker det med et menneskeligt ansigt og en menneskelig tone.

At Helene Gjerris er en ideel Nille, vidste man på forhånd. […] Winnie Merete Barrett synger baronessen med en flot klang og en ideel teksttydelighed. […]

Den Jyske Opera må beholde "Jeppe på Bjerget" på sit repertoire. Et bredt publikum vil elske den."
John Christiansen 

Nordjyske Stiftstidende, 8.  marts  2009:
4 ud af 6 stjerner
"OPERA: Jeppe med bid og vid
Bent Lorentzens musik understreger flot stykkets forskellige stemninger, og den er fyldt med humor. Det er, som om Bent Lorentzens musik ind imellem lige frem danner en selvstændig scenografi, og altid underbygger den eminent figurernes psykologiske aspekter. Ikke for ingenting fik musikkens klanglige kendetegn og de pudsige påfund publikum til at bryde ud i latter."
Jens Henneberg
Læs hele anmeldelsen her

Århus Stiftstidende, 8. marts 2009:
4 ud af 6 stjerner
"Snapsens musik
Guido Paevatalu er rigtig god som Jeppe, synger og agerer flot, dækker facetterne i figuren overbevisende. Winnie Merete Barrett er velsyngende som baronessen, mere traditionel i sin ageren - hvad enten hun optræder som stuepige eller frue. Jens Krogsgaard er en fin, spythellig Jakob Skomager, og Helene Gjerris har temperament og stemmedybde til en skrap Nille."
Ole Straarup

Viborg Stifts Folkeblad, 9.  marts  2009:
"Jyske musikere og »Jeppe på bjerget«
Musikken fungerer optimalt til karakteristik af personer, handling, stemninger og følelser. Akkurat som hos Mozart. [...]

Guido Paevatalu var som sædvanlig formidabel både som sanger og skuespiller. Han kan noget med sin krop og sit ansigt, som tryllebinder. Ubesværet og fuldstændig hengiven over for rollen og sit publikum. [...] 

Det var lige så vel samspillet og den perfekte timing, som gav forestillingen sin energi og lethed. [...]

I Lorentzens musik er der (slet) ikke noget, som »kører af sig selv«. Hele tiden er der brug for præcis instruktion af musikere og sangere. Her var ingen vaklen og ingen kunstpauser. Perfekt. [...]

Det Jyske Ensemble spiller for livet […] Elegant og med et glimt i øjet."
Jens Chr. Hansen


Børsen, 10. marts 2009:

4 ud af 6 stjerner
”En vedkommende Jeppe går til operaen
Guido Paevatalu synger ikke bare en gedigen baryton, men er også en fremragende skuespiller. […]

[…] den er ligefrem, kontant og hårdtslående, og så er den spækket med underfundige indfald, der hele tiden kommenterer handlingen, understreger pointer, eller bare driller.”
Jakob Wivel


Skive Folkeblad, 11. marts 2009:
”Jeppe synger opera -for alle

Med » Jeppe på bjerget « […] kan Den Jyske Opera det hele. At fortælle Holbergs klassiske komedie med klang og kraft, at lade handlingen stå knivskarpt, men alligevel med en aktuel flertydighed -det er flot. [...]

Musikken taler sit helt eget operasprog, leverer til tider næsten poetiske drømmende klange til fremragende sangere.”
Merete Just


Weekendavisen, 13. marts 2009:
”Mellem baronesse og krabask: Det flasker sig
Jeppe på Bjerget som kammeropera med skønne kvinder på fløjen.

[…] klædt ud som yppigt tyende, har Winnie Merete Barrett den rette statur og farvetoneskala til, og på hjemmefronten er Helene Gjerris en flagrant smuk Nille, rubinrød både i stemmeglød og fremtoning, så Jeppe er næsten på Tannhäuser-kurs mellem disse to lækre donnaer."
Peter Johannes Erichsen  


Lolland-Falsters Folketidende, 18.  marts  2009:
”Jeppe i baronessens seng

I rollen som Jeppe mestrer Guido Paevatalu ganske forudsigeligt de sanglige udfordringer, og skuespilmæssigt gør han det så godt, at han uden problemer kunne spille rollen i den originale komedie på teatret. Som Nille folder Helene Gjerris sin frodige stemmepragt helt ud, ser flot ud og slår temperamentsfuldt med krabasken, og baronessen -der i denne forbindelse er substitut for komediens baron, og som overfor Jeppe spiller sin egen stuepige -synges og ageres med fynd og klem af Winnie Merete Barrett.”
K. E. Watz

 


Bornholms Tidende, 24. marts 2009:
”Pointen med Jeppe

Jeppe i glimrende sunget skikkelse af Guido Paevatalu [...]”
Poul Lund

Oversigt anmeldelser

Jyllands-Posten
4 stjerner Nordjyske Stiftstidende
4 stjerner Århus Stiftstidende
Viborg Stifts Folkeblad
4 stjerner Børsen
Skive Folkeblad
Weekendavisen
Lolland-Falsters Folketidende
Bornholms Tidende

Den Jyske Opera
Musikhuset Aarhus
Skovgaardsgade 2C
8000 Aarhus C
Tlf. 89 40 91 10
info(at)jyske-opera.dk

følg os