|
|
|||||||||||||
Rejsen i HoneyMoon starter med et spring fra et højhus og slutter i den fatale kollision med jorden.
HoneyMoon er derfor på mange måder en kærlighedstragedie. Men alligevel er der ikke tale om et fald i rædsel og skrig. Tværtimod er det udtryk publikum oplever blidt, engleagtigt og med en sær (og måske endnu mere foruroligende) afklaring - naturligt nok med en underliggende tvivl og melankoli.
Højhuset er konstrueret i 3D-grafik med et forenklet tegnefilmsagtigt udtryk, hvorimod sangeren “træder ud” af billedet som stereovideo. Musikken og lyden er elektronisk, men består også af field recordings og af bearbejdede optagelser af sangerne, en slags stop motion-arie konstrueret af mikrosamples fra sangerne. Operachef Giordano Bellincampi udtaler: ”Operaen har altid gjort brug af de nyeste teknologier, og de digitale teknologier tilbyder helt nye muligheder. Vi har etableret en situation, hvor kvalificerede kunstnere kan give os bud på mulige veje for operaen i fremtiden. Vi har ønsket at skabe værker, der kan inspirere fremtidens scenekunst og Honeymoon er et godt eksempel på et eksperiment.” |
| |
Dato og sted 7. maj kl. 17.00 8.-9. maj kl. 11-16 CAVI, Åbogade 34 D, Aarhus N Tilmelding Gratis adgang. Tilmelding dog nødvendig via www.cavi.dk Spørgsmål vedr. tilmelding mailes til tekneproduktion@cavi.dk Medvirkende Operasangere Joachim Knop og Komponist Niels Rønsholt Interaktionsdesigner Signe Klejs Produceret i samarbejde mellem Den Jyske Opera og Opføres som en del af SPOR festivalen - en festival i Århus for nutidig lyd- og tonekunst. Urpremiere 15. januar 2009 |
|


