Værket HoneyMoon er designet som en installation, hvor man som publikum, alene, oplever en grænseudfordrende bryllupsrejse med en virtuel brud eller brudgom, af en varighed på ca. 10 minutter.

Du står foran et stort skærmbillede. Du har stereo-briller på. På skærmen ses en sanger. Sammen med sangeren svæver du nedad langs et højhus. Du kan mærke luftmodstanden pible mod din hud. Hvis du kigger opad, ser du himlen og månen. Ser du fremad, ændres synsvinklen, så du ser ned, først i et uendeligt forsvindingspunkt, siden mod slutpunktet, jorden som man uundgåeligt vil ramme. Luftmodstanden mærkes hele tiden imod ansigtet.

Den digitale operainstallation HoneyMoon tester de menneskelige sanser på måder, som det sjældent er set indenfor scenekunsten. Det er interaktionsdesigner Signe Klejs, der sammen med komponisten Niels Rønsholt har produceret HoneyMoon i samarbejde med TEKNE Produktion og Den Jyske Opera.

De to operasangere, Joachim Knop og Susanne Elmark, der senest har medvirket i Den Jyske Operas succesfulde opsætning af Tryllefløjten, indtager begge hovedrollerne i den digitale opera.

Rejsen i HoneyMoon starter med et spring fra et højhus og slutter i den fatale kollision med jorden.

HoneyMoon er derfor på mange måder en kærlighedstragedie. Men alligevel er der ikke tale om et fald i rædsel og skrig. Tværtimod er det udtryk publikum oplever blidt, engleagtigt og med en sær (og måske endnu mere foruroligende) afklaring - naturligt nok med en underliggende tvivl og melankoli.

Højhuset er konstrueret i 3D-grafik med et forenklet tegnefilmsagtigt udtryk, hvorimod sangeren “træder ud” af billedet som stereovideo. Musikken og lyden er elektronisk, men består også af field recordings og af bearbejdede optagelser af sangerne, en slags stop motion-arie konstrueret af mikrosamples fra sangerne.

Operachef Giordano Bellincampi udtaler: ”Operaen har altid gjort brug af de nyeste teknologier, og de digitale teknologier tilbyder helt nye muligheder. Vi har etableret en situation, hvor kvalificerede kunstnere kan give os bud på mulige veje for operaen i fremtiden. Vi har ønsket at skabe værker, der kan inspirere fremtidens scenekunst og Honeymoon er et godt eksempel på et eksperiment.”