del med andre

 

Elskovsdrikken byder på en let og hjertevarmende historie om, hvad vi vil gøre for at vinde kærligheden – og om hvor lidt, der i virkeligheden skal til: Nemorino elsker den smukke Adina, men hun ænser ham knap nok og besvarer kun hans ihærdige forsøg på at gøre indtryk med drillerier. Det bliver ikke lettere for Nemorino, da officeren Belcore kommer til byen med sit kompagni af soldater og straks gør indtryk på den eftertragtede Adina.

I desperation henvender den ulykkelige Nemorino sig til den omrejsende sælger, den skruppelløse Dulcamara: Hos ham køber Nemorino en ”elskovsdrik”, der indenfor 24 timer vil få Adina til at elske ham. Drikken, der i virkeligheden bare er rødvin, virker tilsyneladende med det samme for Nemorino – bare ikke helt som han havde håbet: For pludselig lader det til, at alle byens unge kvinder er forelsket i ham; alle på nær Adina, der i jalousi siger, at hun vil gifte sig med officeren Belcore.

 

Nemorino køber endnu en flaske af Dulcamaras elskovsdrik. Men drikken er dyr, og Nemorino må lade sig hverve som soldat for at få råd til drikken, en beslutning, der kan komme til at koste ham livet, da soldaterne er på vej i krig. Da Adina hører, at Nemorino har ofret sin frihed for at vinde hendes kærlighed, indser hun endelig, hvor stor hans kærlighed til hende er. For at råde bod på hendes mange afvisninger og for at vise Nemorino, at hun elsker ham, køber Adina ham fri af sin soldaterkontrakt og viser ham, at kærlighed ikke kan fremtvinges ved hjælp af magiske drikke, men kommer helt af sig selv.

Se TV indslag om forestillingen

jp.dk/jptv/aarhus/article1583620.ece

Den Jyske Opera
Musikhuset Aarhus
Skovgaardsgade 2C
8000 Aarhus C
Tlf. 89 40 91 10
info(at)jyske-opera.dk

følg os