del med andre

 

 

Om Richard Wagner

WAGNER OG DEN FLYVENDE HOLLÆNDER

Fortællingen om spøgelsesskibet "Den flyvende Hollænder" har i århundreder været en af de mest sejlivede legender blandt verdenshavenes søfolk: Det uhyggelige skib, der kan ses bevæge sig for fulde sejl, selv når ingen vind rører sig, er for søens folk et varsel om død og forlis, men samtidig et udtryk for håbet om at nå sikkert i havn.


For Richard Wagner antog myten om "Den flyvende Hollænder" en særlig betydning da han i 1839 kom i havsnød ud for den norske kyst: Wagner, der i nogen tid havde været hofdirigent i Riga, var på vej til London på flugt fra utålmodige kreditorer i Riga. Undervejs sejlede skibet ind i et stormvejr og måtte søge ly i en af de norske fjorde.


Inspireret af stormens rasen og sin egen følelse af afmagt, fik Wagner ideen til at skabe en opera med udgangspunkt i legenden om "Den flyvende Hollænder". Legendens billedliggørelse af den menneskelige søgen efter forløsning fra livets stormvejr blev siden en rød tråd i Wagners værker.


WAGNER PÅ DEN JYSKE OPERA
I 1987 kunne Den Jyske Opera med stolthed præsentere den første danske opsætning af hele Wagners Nibelungens Ring i Danmark siden 1912. Succesen blev gentaget i 1996 med en ny Ring cyklus efter en række andre Wagner forestillinger, der alle var med til at placere Den Jyske Opera og Danmark centralt i den europæiske operaverden.


Wagners værker på Den Jyske Opera:
Valkyrien 1983, 1993
Rhinguldet 1984, 1994
Siegfried
1985, 1995
Ragnarok
1986, 1996
Nibelungens Ring 1987, 1996
Parsifal 1991, 1992
Tristan og Isolde
1989, 1990, 1992

Den Jyske Opera
Musikhuset Aarhus
Skovgaardsgade 2C
8000 Aarhus C
Tlf. 89 40 91 10
info(at)jyske-opera.dk

følg os