Morgenavisen Jyllands-Posten, 23/8-08: Den flyvende opera 4 ud af 6 stjerner "John Lundgren i titelrollen har nemlig på alle måder format, fysisk som vokalt, til at inkarnere sømanden fra Helvede [...] En helt ublandet fornøjelse er [...] Sten Byriel som hendes skipperfar. [han formår] at lade sin magtfulde bas og ydre charme dække over en figur, der både er mere forslagen og beregnende end han først virker [...] Også helt ned i birollerne er forestillingen velbesat. [Det er] Giordano Bellincampis debyt som Wagner-dirigent. Han klarer til gengæld udfordringen med indlevelse og overskud, dramatisk retning og sans for pointer, foruden at Århus Symfoniorkester og Den Jyske Operas kor slet og ret spiller og synger forbilledligt gennemarbejdet og helstøbt." Jakob Levinsen
Børsen, 23/8-08: Skude på lavt vand 4 ud af 6 stjerner "John Lundgren leverer en gedigen hollænder, med en pragtfuld, barytonal fylde i sin klang, og altid driftsikre Sten Byriel er med sin kernefulde klang er en gevinst som skipper Daland [...] Det kommer tilsyneladende dirigenten Giordano Bellincampi godt; der er dynamik og energi i hans fortolkning og en lille snert af italiensk operaromantik. Jakob Wivel
KultuNaut, 25/8-08: Den flyvende Hollænder 6 ud af 6 stjerner "Den Jyske Opera [har] medtaget videoinstallationer designet af Kasper Stouenborg. Det er en virkelig original og godt udtænkt måde at bruge moderne teknologi. [...] Som vanligt på Den Jyske Opera imponere de medvireknde med deres sangtalent og skuespillerevner. Hovedrollen som Hollænderen spilles af John Lundgren og fuldt fortjent ville klapsalverne ingen ende tage over hans pragtpræstation ved premieren. Den anden hovedrolle som Senta spilles af Majken Bjerno, som også har en fantastisk stemme, men det er hendes skuespiltalent, der virkelig får denne rolle til at brænde igennem. [...] Århus Symfoniorkester spiller fremragende under ledelse af Giordano Bellincampi. Lone Andersen
Århus Stiftstidende, 23/8-08: 5 ud af 6 stjerner "Flot flyvende forestilling Med John Lundgren som prægtigt syngende og agerende hovedperson præsenterer Den Jyske Opera en operaforestilling af høj kvalitet. [...]Ikke alt står og falder med Hollænderens parti - operaen lever så sandelig også af de øvrige solistpræstationer, af et velsyngende operakor, et velspillende orkester og en spændende scenisk forløsning af fortælllingen - men Lundgren har det hele, er forestillingens kraftcentrum. [...] Den Jyske Operas Kor var flot syngende i udvidet størrelse [...] Giordano Bellincampis ledelse var både levende og varieret." Ole Straarup
Nordjyske Stiftstidende, 23/8-08: 5 ud af 6 stjerner "Tiden flyver afsted med hollænderen Aarhus Symfoniorkester musicerer excellent og leverer med Giordano Bellincampi en dymnamisk, kraftfyldt og dramatisk udgave af Wagners opera, ladet med dramatik og spændinger." Jens Henneberg
Jydske Vestkysten, 24/8-08: "Nervesitrende opsætning af 'Den flyvende Hollænder' Dramaet [...] foldes livligt medrivende ud under operachef Giordano Bellincampis hænder med fremragende solister, Den Jyske Operas udvidede kor og Aarhus Symfoniorkester." Bodil Sørensen
Information, 23/8-08: "Det kom da til at lyde som Wagner John Lundgrens gribende syngende og majestætisk knugende hollænder [gør] grundhistorien troværdig [...] Giordano Bellincampi har den symfoniske sans for denne musik, musikaliteten vælder ud af begge hænder." Georg Metz
Berlingske Tidende, 23/8-08: "Højt at flyve... Kort fortalt kan man sige, at Peter Langdal gør en dyd ud af værkets hybride karakter. Med Thomas Bjørnagers scenografi og kostumer som visuel medspiller fortæller han en historie, der både rummer mytisk mørke og skumsprøjt og sortladent hav og to skibe. [...] En solid gang provins-Wagner med pil opad." Søren Kassebeer
Kristeligt Dagblad 23/8-08: "Den ufarlige hollænder river ikke i hjerterødderne Videodesignet skaber fint liv på scenen i form af en række bølgende bevægelser samt et fint slutbillede, og lyssætningen fungerer efter hensigten. I dette set-up dominerer John Lundgren som hollænderen, der forpint og lidende jagter kærligheden for at blive forløst fra sin forbandede skæbne. Han har både statur, autoritet og en vidunderlig naturlig ageren på scenen, der gør ham til den perfekte hollænder [...] Hans runde baryton er fuld af sanseligt nærvær og særdeles udtryksfuld." Jakob Holm
Politiken, 23/8-08: "Hollænder med lav flyvehøjde Lundgren er en magnet for publikums opmærksomhed. Med en stemme, der fylder de hollandske træsko ud, er dette fantom med køjesæk en slidstærk krumtap i årets århusianske operasatsning." Thomas Michelsen