del med andre

 

Dramatisk og eksistentiel musikalsk fortælling om menneskets utrættelige søgen efter lykken

Den flyvende Hollænder handler om to mennesker, der bruger deres liv på at blive forløst fra livets storme, for til sidst at erkende at deres drømme og håb er nyttesløse. Med Den flyvende Hollænder fortsætter Den Jyske Opera sin tradition med at opføre Wagners store værker. Hermed lægger Den Jyske Opera op til en både dramatisk og musikalsk fængslende indledning på sæson 08/09, præsenteret af et tophold bestående af de bedste kræfter på såvel som bag scenen; ikke mindst i skikkelse af instruktøren Peter Langdal, der skal stå for iscenesættelsen af Wagners opera.

OBS: DR optager forestillingen den 23. august til udsendelse i P2Koncerten lørdag d. 23. august kl. 19.00

HOLDET BAG DEN FLYVENDE HOLLÆNDER

Det er med stor glæde, at Den Jyske Opera ser frem til endnu engang at arbejde sammen med Peter Langdal, der skal instruere Den flyvende Hollænder. Peter Langdal har slået sit navn fast som en af Danmarks førende sceneinstruktører og har arbejdet på de største nordiske teatre, bl.a. Nationaltheatret i Oslo, Dramaten i Stockholm, samt Det Kongelige Teater og Betty Nansen Teatret herhjemme. Peter Langdal begyndte som operainstruktør på Den Jyske Opera i 1990 og har siden instrueret operaer såvel her som på Det Kongelige Teater.

Hør interview med Peter Langdal på P2

Operachef Giordano Bellincampi står for den musikalske ledelse af Den flyvende Hollænder; et værk fyldt med spændende udfordringer såvel musikalsk som dramatisk. Giordano Bellincampi er samtidig med sit arbejde som operachef en hyppig gæstedirigent ved samtlige større danske samt internationale symfoniorkestre. Han har tidligere med stor succes samarbejdet med Peter Langdal på Det Kongelige Teater bl.a. på operaerne I-K-O-N (2003) og Tosca (2006). Den flyvende Hollænder er såvel Peter Langdals som Giordano Bellincampis første Wagner produktion.

Se kort videoklip, hvor Giordano Bellincampi fortæller om Den flyvende Hollænder på pressemøde.

Romantisk opera i 3 akter
Førsteopført Dresden 2. januar 1843
Varighed: Ca. 3 timer 15 min. inkl. pauser
Operaen synges på tysk med danske overtekster.

Instruktør

Peter Langdal

Scenograf

Thomas Bjørnager

Lysdesign

Torben Lendorph

Videodesign

Kasper Stouenborg

Hollænderen

John Lundgren

Daland, en norsk skipper

Sten Byriel

Senta, Dalands datter

Majken Bjerno

Erik, en norsk jæger og Sentas kæreste

Jens Krogsgaard

Mary, Sentas amme

Mette Ejsing

Styrmanden på Dalands skib

David Danholt

Den Jyske Opera
Musikhuset Aarhus
Skovgaardsgade 2C
8000 Aarhus C
Tlf. 89 40 91 10
info(at)jyske-opera.dk

følg os