af koncerterne med Cecilia Bartoli, Bo Skovhus og Roberto Alagna
Cecilia Bartoli
Børsen 19. maj 2009 6 ud af 6 stjerner ”La Bartoli for fuld skrue Den romerske nattegal Cecilia Bartoli sang slet og ret overdådigt, da hun besøgte Århus
Man tror det er løgn . At nogen menneskelig stemme er i stand til det, Cecilia Bartoli præsterede i Århus forleden, er simpelthen ufatteligt!
[…] som der vist står i Michelin-guiden om de bedste restauranter; Der findes vist ikke nogen mezzoklang i denne verden så rig, så egal, mørk og sensuel, som Bartolis.” Jakob Wivel
Politiken 16. maj 2009 6 ud af 6 stjerner ”Cecilia Bartoli tryllede med tonerne Mezzosopranen leverede vokale tryllerier, da hun på sin igangværende skandinaviensturné ramte Århus.
Overrumplende og fantastisk!
[...]
Fra start til slut, i to en halv time, havde sangeren publikum i sin hule hånd." Thomas Michelsen
Kultunaut.dk 17. maj 2009 6 ud af 6 stjerner ”Cecilia Bartoli i Århus Bartoli viste med koncerten i Århus Musikhus, at hun ikke bare høre hjemme blandt de allerbedste, men at hun er i en klasse for sig.” Casper Andreas Dyrehauge
Jp.dk (Jyllands-Posten) 16. maj 2009 6 ud af 6 stjerner ”Cecilia Bartoli Hun er en virtuos på sit følsomme instrument, stemmen, og hun er en boblende genial fortolker.” John Christiansen
Kristeligt-dagblad.dk 19. maj 2009 ”En romersk gudinde på besøg i Århus Cecilia Bartoli er den smukkeste eksponent for musikalsk glæde, der findes. Det beviste hun ved en tryllebindende koncert i Musikhuset Hun viste sit mesterskab ved en herlig engageret koncert i Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus […]” Jakob Holm
Bo Skovhus Jp.dk (Jyllands-Posten) 18. maj 2009 6 ud af 6 stjerner ”Intelligent inderlighed Bo Skovhus' Schumann-koncert blev det ideelle midterpunkt i tredages-festen i Århus.
[…]
Bo Skovhus har en forkærlighed for den finere liedkunst, som han mestrer med intelligent inderlighed.
[…] Bo Skovhus kan kunsten at kombinere liedens poetiske karakter og det fortællende element, som også er en del af mange af Schumanns lieder.” John Christiansen
Århus Stiftstidende 17. maj 2009 6 ud af 6 stjerner ”Stor liedkunst
Flere liedkoncerter! Og er de på niveau med Bo Skovhus’ lørdag aften i Symfonisk Sal, da så mange som muligt – den var strålende.
Bo Skovhus og hans akkompagnetør Helmuth Deutsch hører til i den europæiske elite, […] For at komme i den division skal man beherske enhver detalje, sprogligt og musikalsk, og dertil give den relativt kortvarige kleinkunst en tolkningsmæssigt vedkommenhed, som teksten ikke kan bære alene.” Ole Straarup
Nordjyske.dk (Nordjyske Stiftstidende) 18. maj 2009 5 ud af 6 stjerner ”Stor aften med stor liedtolker [...]man fanges ind i hans univers, og man hæfter sig ved, at hans artikulation og intonation er af en sådan karakter, at man uden vanskeligheder får fat på teksten.” Jens Henneberg Læs hele anmeldelsen her
Roberto Alagna
Jyllands-Posten 18. maj 2009 6 ud af 6 stjerner ”Tenorglæder med Alagna Tre dages sangerfest i Århus blev helt igennem en succes
I blomsterarien fra "Carmen" sluttede Alagna med et højt pianissimo-B, som Bizet ønskede det, men som sjældent høres, fordi det er lettere at synge forte. Da faldt afgørelsen: Også Alagna skal have seks stjerner.
[…] Både publikum og Alagna var begejstrede for koncerten.” John Christiansen
Århus Stiftstidende 18. maj 2009 6 ud af 6 stjerner ”Tenor på toppen
At lytte til en tenor af Roberto Alagnas format er i sig selv en oplevelse.
[…]
Musikken var mere end blot garnering af solistnumrene - de gav selvstændig mening gennem den levende udførelse.
På toppen af alt dette jo så Alagna. Fra hans første entré i »Rachel, quand du Seigneur« med en åben, let ru klang fyldte han rummet, projicerede med flot højde og gav med et kontrolleret hulk i repetitionen en meget overbevisende start. Gennem programmet demonstrerede han forskellige måder at gå til arierne på, fra den mere udvendigt proklamerende til den inderligt poetiserende. […]” Ole Straarup
Nordjyske Stiftstidende 19. maj 2009 6 ud af 6 stjerner ”Tidens mest perfekte tenor
Sagen er, at Alagna bliver bedre og bedre. Han formår stadig at videreudvikle sin stemme og gøre den endnu mere udsøgt, så at han når ud i de forskellige ariers mindste detaljer. Derfor står Alagna også i dag som tidens mest perfekte tenor med en klangkvalitet, der er ganske unik.
[…]
Det var en eftermiddag med kunst af højeste valør. Roberto Alagna charmerede yderligere ved sin umiddelbarhed og sin impulsivitet.” Jens Henneberg
Politiken 19. maj 2009 4 ud af 6 stjerner ”Roberto Alagna leverede varen
Manden har en vaskeægte tenorstemme af den stærke, fuldklingende slags, der skal til for at forløse de store partier i det italienske og franske repertoire.
[…]
To kor og et symfoniorkester for fuld udblæsning førte publikum gennem uddrag fra ' Carmen', der ledte frem til et af det lyrisk-dramatiske tenorrepertoires absolutte højdepunkter: arien om blomsten, som Carmen i begyndelsen af operaen af samme navn kaster til sergenten Don José. Her klarede Alagna med blomst i knaphullet sig fornuftigt ved at lægge vældig meget luft på, hvad der blev aftenens højeste og dristigste vokale klatretur.” Thomas Michelsen
Børsen 19. maj 2009 3 ud af 6 stjerner ”Tenor i samme rille
Og hvor er den flot, Alagnas stemme! […] Stor og klangfuld er den, næsten stålsat i karakteren, og han havde da også valgt arier, der kalder på vokale muskler. Dem havde han – og dem viste han.” Jakob Wivel
kultunaut.dk 19. maj 2009 6 ud af 6 stjerner ”Roberto Alagna i Århus Alagna er uden tvivl en mastodont i operasammenhænge, så Alagna-koncerten var noget af en knaldperle at afslutte en operaweekend i Århus med […] Giordano Bellincampi leverede en flot præstation sammen med de øvrige medvirkende, og hans temperament og schwung var fra første færd intakt - Alagna var omgivet en særdeles værdig kulisse.” Casper Andreas Dyrehauge